Jeg lampecrusher på Flos


Indlægget indeholder reklame - læs mere her

Når man er blevet husejer er der en helt ny verden, der åbner sig – og da især når man kommer fra en lejlighed på ca. 65 kvm, hvor indretningen egentlig primært drejede sig om, hvordan vi kunne få mest muligt opbevaringsplads.

Jeg elsker, at jeg nu kan indrette ud fra smag, stil og ønsker – fremfor praktiske hensyn og behov.

Men altså – dermed opstår der altså også en masse nye ønsker – og en masse ting, jeg tilsyneladende ikke kan leve uden! Jeg var fx slet ikke klar over, at man kunne crushe på en lampe – og da slet ikke på en hel lampeserie.

Ikke desto mindre er det netop, hvad der er sket for mig – og jeg har sådan set gået rundt lidt længe efterhånden og har kastet længselsfulde blikke mod de her lamper.

Det er naturligvis de smukke lamper – IC Flos, som er helt enkle og stilrene i deres look – og så alligevel overrasker fuldstændigt med det nytænkende design.
Jeg elsker den måde, hvorpå kuglen balancerer let på messingstangen – og hvor den endda nogle gange trodser tyngdeloven og virkelig kan give én halvnervøse trækninger.

Men altså; i bund og grund er det jo bare en virkelig flot kollektion af lamper, hvor jeg i tankerne allerede har indrettet vores hus med flere forskellige af udgaverne.
Der skal hænge en fra loftet i vores lounge, der skal stå en standerlampe på min pæne bar-skænk og de frygtelig grimme væglamper, der lige nu hænger i opgangen ved vores trappe til 1. salen, skal skiftes ud med den smukke udgave fra Flos (den er faktisk min absolutte favorit fra hele kollektionen).

Min mand mener, det måske lige er voldsomt nok med SÅ mange udgaver af samme lampe – jeg argumenterer modsat for, at når noget i den grad topper pænhedsskalaen, så må man også godt gå all in 😉

Til at starte med, bliver det loftslampen, der flytter ind i vores lounge – den kommer til at gå helt fantastisk flot som en lys og let kontrast til vores rå og mørke KABE vægge

Er jeg mon den eneste, der har forelsket sig hovedkuls i de fine lamper? – du kan finde hele serien lige her.

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *