Der har faktisk været en del læsere, der har spurgt til processen om vores huskøb. Hvor lang tid ledte vi, hvordan fandt vi frem til huset – og især; hvordan kunne vi vide, at lige præcist dette hus skulle være vores?
Jeg tror faktisk ikke, jeg har skrevet så meget om det på bloggen – nok mest fordi jagten på drømmehuset virkelig var noget, vi begge var SÅ trætte af, og fordi jeg ikke havde lyst til at dele vores tanker om ønskeplacering osv. mens vi stadig ledte – jeg ville nødigt jinxe noget 😀 Da huset endelig var købt – så var der mange andre ting – som fx indretning – der fyldte meget mere for os.
Men vi kiggede faktisk i 3-4 år før vi endelig fandt vores hus. Det var en virkelig lang og trættende proces, hvor vi hver dag sad og kiggede vores boligapp igennem, og vi hver søndag var ude til åbent hus.
Min mand er fra Fyn og jeg er fra Jylland, så vi havde ikke nogle bestemte steder her i Københavnsområdet, hvor vi specifikt ville bo – og det var både godt og skidt; det hele var nemlig ærlig talt en smule uoverskueligt.
Selvom vi begge har boet i København i mange år, så havde vi stadigt ikke den der fornemmelse af, hvilke forstadsbyer, der var gode at bo i. Hvor lå de gode skoler, hvor var der god offentlig transport – nogle steder var der sågar enkelte kvarterer, man skulle undgå, fordi det var dårlige områder, mens nabovejen til gengæld var glimrende.
Så vi har kigget bredt – lige fra Helsingør og Holte til Roskilde og Rødovre. Jeg kunne dog hurtigt mærke, at når vi fx stod i Holte, så fik jeg helt panikangst ved tanken om at bosætte mig så langt uden for byen. Jeg ELSKER København, alle mine veninder bor inde i byen, og jeg benytter mig meget af alle de tilbud, byen byder på.
Så vi fik det kredset ind til Lyngby, Gentofte, Hellerup, Dyssegård, Vangede, Nordvest, Valby og Brønshøj. Vi kiggede også lidt i Søborg, hvor priserne er forholdsvis fornuftige, men vi kunne begge mærke, at det bare ikke lige var det rigtige.
I lang tid var det uden tvivl Lyngby, vi begge helst ville bo i – det har det vist faktisk været gennem hele vores proces. Vi havde tidligt fundet det fineste lille gule hus i Lyngby, hvor vi nåede at blive overbudt i 11. time.
Gentofte og Hellerup afskrev vi hurtigt – priserne er alt alt for høje til vores budget, og som 1. gangs købere er det stort set umuligt at få foden indenfor på boligmarkedet der, med mindre naturligvis – at man er født med en guldske i munden 😉
Vi havde lavet en liste over ting, vi ikke ville gå på kompromis med, ting vi godt kunne tænke os – og ting der var knapt så vigtige.
For mig var det vigtigt, at der var god plads – min. 150 kvm. Der skulle være lyst, der skulle være 4 soveværelser, så vi havde et gæsteværelse, nu hvor alle bedsteforældre bor udenfor København og derfor altid overnatter, når de er på besøg.
Det med de 4 soveværelser var faktisk virkelig svært at finde, og vi afskrev en del boligere pga det.
Det måtte ikke være et rækkehus – jeg vil kunne gå hele vejen rundt om mit eget hus 😀
Det skulle ligge på en stille vej (så børnene kunne løbe ude og lege) – og der skulle være en god størrelse grund.
Til gengæld var vi fx ligeglade med om det var 1 eller 2 plan, om der var trafikstøj (vi kom jo fra en lejlighed på Indre Østerbro med masser af larm), og om huset var rødt, hvidt eller lilla 😀
Så vi ledte og ledte – og pludselig en dag satte jeg maxprisen lidt op på app’en, og så dukkede der sørme et hus op på Østerbro. Jeg havde på ingen måde forventet at finde noget til vores budget på Østerbro (altså det var jo så også over budget, men det var ikke helt urealistisk 😀 ), så det var vi nødt til at tage ud at se. Billederne på annoncen var ikke ret gode, og det havde også ligget til salg i 5 måneder allerede, så min mand var en smule skeptisk -men vi havde en aftale om, at man altid var nødt til at være åben – så han tog med.
Det var kærlighed ved første blik!
Vi havde som sagt set en del huse – og flere var vi faktisk også klar til at købe, hvor vi bare ikke var hurtige nok – men vi havde endnu ikke set et hus, som vi bare alle 4 følte os godt tilpas i med det samme. Jeg kan huske, at børnene helt naturligt fandt frem til, hvor de gerne ville have værelser, og at min søn hurtigt konkluderede, at nu var vi klar til at hoste den store årlige familiefest næste sommer ♥
Lige derefter tog vi på en kærsteferie til Venedig – uden børnene – og jeg kan tydeligt huske, at vi sad og spiste frokost i solen med en kold Aperol Spritz, mens vi talte om huset. Vi havde vendt det med banken, som desværre ikke ville gå længere op end den lånegrænse, vi hele tiden havde haft – men så besluttede vi os for at ringe og afgive et bud, selvom det var langt under udbudsprisen.
Ejendomsmægleren blev ærlig talt en smule fornærmet, men han skulle give buddet videre. Vi havde dog afskrevet huset ud fra hans reaktion.
Dagen efter slentrede vi langs en af kanalerne i Venedig, da ejendomsmægleren ringede tilbage – det var min mand, der talte med ham, og jeg kunne hurtigt se på hans ansigt, at det var en meget positiv besked.
Da vi kom hjem fra Venedig skulle vi have handlen på plads – og jeg havde en meget naiv idé om, at man satte sig sammen med sælgeren, underskrev købsaftalen og så var den klaret 😀
Først skulle huset gennemses af en byggesagkyndig, så vi kunne blive bekræftet i, at vi havde gjort et godt køb. Så skrev vi under – men med et bank- og advokatforbehold.
Derefter gik vi og ventede på at sælgeren også skulle skrive under – og især der, var jeg SÅ bange for, at han ville nå at sælge til anden side.
Da begge parter havde skrevet under, skulle alle papirerne gennemgås af en boligadvokat. Jeg kendte faktisk ikke nogen, så vi valgte en tilfældig ud fra et sted hvor vi fandt en god pris for boligadvokat, men han var både dygtig, grundig og billig – og hjalp os faktisk rigtig meget.
Dernæst skulle banken godkende det hele – og SÅ gik handlen igennem!
Så måtte vi væbne os med tålmodighed – der var nemlig 2,5 måned til indflytning, og nørj hvor var det svært at vente. Vi var ude at se huset et par enkelte gange i mellemtiden, så vi kunne få målt op og få et overblik over, hvad der skulle laves – og så aftalte vi faktisk også et møde med den nuværende ejer, så vi kunne høre lidt om huset og haven.
Det var jeg helt vildt glad for – både fordi han fortalte hele husets historie, men også fordi vi lige fik nogle tip om den der dør, der altid binder – om varmen til badeværelsesgulvet, der skal tændes et helt skørt sted, om de forskellige planter i haven – ja det var i det hele taget bare en rar og personlig overlevering.
Vi fik også aftalt at købe nogle ting med af ham – som fx et flag til flagstangen, nogle haveredskaber osv.
Da dagen endelig kom for overtagelsen, mødtes vi i huset med den nuværende ejer og ejendomsmægleren. Vi skulle gennemgå alt – virkede stikkontakterne, var de hårde hvidevarer i orden osv. – og så fik vi ellers overdraget nøglerne og blev ladt alene tilbage i huset.
Jeg kan huske, at vi delte en flaske champagne – men derefter skulle direkte videre til skolefest på vores søns skole, hvilket var lidt antiklimaks 😀 Men samtidigt var det også en god følelse at vi i løbet af aftenen flere gange fangede hinandens blik velvidende om, at vi lige havde overtaget vores helt eget hus.
Så det har været en vanvittig lang proces – men hvor ER det dog rart at kunne sidde tilbage og vide, at vi har været ude at kigge på over 50 huse (nok nærmere 100) har budt på en håndfuld – men endte i det allerbedste af dem alle ♥
Del på Facebook