Reklame – i samarbejde med Gugga
I dag havde jeg rykket mit kontor ud på terrassen hvor jeg nød solstrålerne, der gavmildt skinnede ned på terrassen og gjorde september meget mere varm end august overhovedet formåede at være.
Men nu hvor vi ikke kan komme udenom, at efteråret så småt banker på døren, så gælder det om at finde de positive ting ved det (selvom jeg da ærligt skal indrømme, at jeg gerne lige havde snuppet endnu et par måneders sommer – denne gang gerne med sol og +20 grader 😉 ) – og noget af det, jeg elsker allermest ved efteråret, er det lækre, lune tøj, jeg skal svøbe mig selv og mine børn i.
At det samtidigt også giver mig mulighed for at shoppe lidt ekstra, det klager jeg bestemt ikke over 😉
Begge børnene er vokset gevaldigt hen over sommeren, så jeg er stort set nødt til at skifte hele garderoben ud hos dem begge – og selvsagt har jeg derfor allerede brugt en del tid på at surfe rundt for at udse mig de ting, der skal klikkes hjem til deres garderobe 😉
Mokkasiner fra by Clara -.- Fantastisk fint sengetøj fra CamCam -.- Tylskørt fra Stella McCartney -.- Sweater med fantastisk print fra Stella McCartney -.- Bamse fra Teddykompagniet -.- Skjorte fra Tommy Hilfiger -.- Tylnederdel med guldhjerter fra Hust & Claire
Gugga har bedt mig kigge lidt nærmere på deres webshop og udvalg, og det er meget svært ikke at forelske sig i nogle af de mange fine sager, de har i shoppen.
De har en del high end brands som fx Tommy Hilfiger, Mini Rodini, Burberry og ikke mindst Stella McCartney Kids (åh hvor mit hjerte banker hurtigt ved synet af det fine tylskørt), men der er bestemt også masser af fine sager i de billigere prisklasser -som ikke er mindre lækre af den grund.
Jeg har udvalgt mine favoritter fra shoppen her i indlægget – men der er særligt én ting, jeg er nødt til at fremhæve – nemlig pusleunderlaget fra TIBA + MARL.
Det er måske det mest geniale – og i hvert fald uden tvivl det mest fashionable pusleunderlag, jeg nogensinde har set. På billedet ser det bare ud som en almindelig sort clutch – men tjek lige videoen, hvor genial den er!
Nu er det ikke længere så relevant for mit eget vedkommende, men jeg tænker, det vil være en genial barselsgave til en kær veninde – og også som en god reminder om, at bare fordi det hele går op i barsel, ble og baby, så kan man altså stadig godt være chic at se på ♥