Hvordan kommer jeg i gang med at træne?

Flot og lækkert træningstøj og tøj til motion og fitness

Flot og lækkert træningstøj og tøj til motion og fitness
Indlægget indeholder reklame - læs mere her

Jeg har aldrig nogensinde prøvet at løbe efter andet end bussen.
Jeg har aldrig sat fod i et træningscenter.
Jeg tror dybest set, at folk der påstår, de er glade for at løbe eller træner lyver stærkere end de kan forbrænde kalorier, fordi de gerne vil fremstå politisk korrekte og overskudsagtige.
Jeps. Sådan er jeg.

Jeg er født med min mors gode gener, så jeg er den der irriterende type, der kan spise hvad jeg vil – uden at det nogensinde ses på vægten. At jeg så samtidigt bare generelt ikke ejer en sød tand og primært craver sunde sager er kun et plus.
Så på den front har jeg aldrig haft brug for at træne – men det betyder jo ikke, at det er sundt ikke at træne – jeg bliver bare ikke mindet om det dagligt, når jeg ser mig i spejlet.

Men NU skal det altså være. Jeg vil virkelig, oprigtigt og helt ærligt gerne i gang, og jeg håber sådan, det er muligt at finde frem til en form for motion, som jeg er tryg ved (jeg har fæle forestillinger om at kaste mig ud i en eller anden avanceret maskine i et træningscenter og komme vildt og voldsomt til skade, fordi jeg ikke kan finde ud af det 😀 ), hvor jeg kan forblive motiveret, og som jeg ikke bare ser som en sur pligt, der skal overstås – så kender jeg nemlig mig selv godt nok til at vide, at jeg hurtigt dropper den idé…

Så nu håber jeg lidt at trække på jeres erfaringer.
Hvad har virket for DIG? – hvad er god begyndermotion, når man også lige skal have tid til at jonglere job, mand, børn og veninder? – jeg er heldig at have en ret fleksibel arbejdsdag – selvom den er lang, hvor jeg de fleste dage arbejder hjemmefra – så jeg kan godt træne i dagtimerne og arbejde om aftenen, hvis det giver bedre mening.

Det vigtigste er simpelthen, at jeg bliver motiveret, at jeg finder glæden ved det – og at det er noget, selv en helt nybegynder også kan finde ud af.

 Løbejakke -.- Adidas Ultra Boost -.- Tanktop med print -.- Korte træningstights -.- Adidas by Stella McCartney sports-BH -.- Langærmet træningstop -.-  Adidas træningstights 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

  • Jeg har tidligere trænet en del i fitnesscenter, men er nu super glad for at løbe små ture samt at dyrke yoga i et yogastudie. Jeg synes, at det passer meget bedre ind i en hverdag med barn og mand og jeg kan ligesom dig passe det ind om dagen og en lille løbetur bliver et frisk pust væk fra computeren. Og eventuelt find et starter program ift løb samt en løbetest, så du får de rigtige sko og dermed slipper for skader. Og ved et professionelt yogastudie vil du også kunne komme på et begynderhold og få den rigtige vejledning. 🙂

  • Ann-Christine på valdemarsro.dk har lavet er rigtig godt indlæg om hvordan hun startede med at træne. Det er god læsning syntes jeg.

  • Svømning, og særlig hvis du har tid i dagtimerne hvor du ofte kan svømme uden så mange andre i vandet. Det er så lækkert og meditativt undervejs og saunaen er himmelsk når man har rørt sin krop 🙂

    • Ja svømning har jeg faktisk været rigtig glad for, før jeg fik børn – nu går tiden i svømmehallen primært med leg i børnebassinet 😉
      Det kunne godt være, jeg skulle forsøge mig med det igen.

  • Åhh hvor jeg elsker at høre du har det som mig!
    Har vittigerligt lyst til at stikke folk en fuck-finger, når de proklamerer at de er så afhængige af deres løbeture at de nærmest får abstinenser når de ikke kommer afsted.
    Jeg er desværre ikke velsignet med de samme slanke gener som dig, så jeg SKAL lave noget, hvis jeg vil spise god mad.
    Jeg har ikke det der ligner motivation, på trods af truslen om extra kilo.
    Men jeg begyndte alligevl at løbe for snart et år siden. Jeg tager løbetøj på 3 gange om ugen når jeg skal følge ungerne i skole. Og så løber jeg turen hjem, når jeg har afleveret.
    Det er 100 % procent, at hvis jeg først er kommet hjem og igang med dagen, så sker der ikke noget. Så skal der et mirakel til at få mig afsted. Men på denne måde bliver det trælse overstået inden dagen rigtig starter.
    Og ja, her et år senere, synes jeg stadig det er træls. Hver tur foregår med mig der messer ‘lort, lort, øv, møg, osv’ Og jeg får i den grad ikke abstinenser af at springe en dag over, nærmere optur.

  • Jeg løber sådan nogenlunde regelmæssigt. Og så har jeg en ugentlig dag, hvor jeg styrketræner. Det er virkelig kedeligt, men med kontorarbejde så kan min ryg ikke holde til at jeg lader være.

    Løb er dejlig fleksibelt, og man kan ret hurtigt se nogle resultater. Bare efter 14 dage med nogle regelmæssige ture, så kan man pludselig løbe længere og hurtigere. Og så er man ikke afhængig af åbningstider.

    Jeg var på et fantastisk udendørs crossfit hold for nogle år siden, men det blev desværre nedlagt imens jeg var på min anden barsel. Der var et rigtig god sammenhold, det var kun kvinder, og mange forskellige niveauer. Det kan jeg kun anbefale, det var virkelig sjovt!

  • Prøv en masse forskellige ting af, og find ud af hvad du synes er sjovest. Træning skal være sjovt og skabe glæde, ellers bliver det en sur pligt. For mig hjælper det, hvis der samtidig følger et socialt fællesskab med, men for andre giver det mere mening at træne alene.
    Så spring ud i det og prøv alt muligt af – også noget du på forhånd måske er lidt skeptisk overfor. Det er ofte her man kan blive rigtig overrasket 😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *