Mit outfit fra weekenden – going out

Billede 05-03-2016 17.36.50

Billede 06-03-2016 13.01.16

Det er næsten helt flovt med endnu et outfit med nederdelen her – jeg HAR altså også andet tøj i garderoben 😀 – men jeg er bare så glad for den, og den kan virkelig sættes sammen med mange ting – en crispy hvid skjorte, en lækker lun strik – eller som her en fin paillettop.

I lørdags var jeg inviteret ud af min mand (som i den anledning får en sjælden gæsteoptræden her på bloggen 😀 ) – som en del af min julegave, hvor vi hver måned har en børnefri aften, han står for at planlægge.
Vi fik først cocktails og burgere på Salon 39, hvorefter vi skulle til Ellie Goulding koncert, og jeg er stadig helt høj, fordi det var sådan en god koncert. Jeg kan se, at den har fået dårlige anmeldelser, men jeg havde altså en fest derinde og synes hendes stemme var helt fantastisk fin.
Bagefter tog vi videre ud i København og drak cocktails – og jeg må ærligt indrømme, at jeg søndag havde en smule ondt i hovedet – og jeg var alene hjemme med begge børn – så den stod på Netflix på sofaen om eftermiddagen 😉

Nu er en nye uge allerede i gang, og jeg har faktisk så mange planer i min arbejdskalender, at jeg bliver en smule forpustet ved tanken – men det er en masse spændende ting, så det ville være dumt at takke nej 🙂
Jeg lægger dog hårdt ud med en generalforsamling i vores Vejlaug i aften, hvor jeg stiller op til bestyrelsen – og ifølge rygterne tegner det til et kampvalg – så nu må vi se, om jeg bliver valgt ind, haha 😀

Nederdel: & Other Stories -.- Paillettop: Selected Femme (gammel) -.- Accessories: Sød mand 😉

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *