Ram’n – genial billedramme til børnetegninger

007

004

009

010Indspilning i fuld skærm 14-12-2015 215527


.
I dag tipper jeg dig om et af de mest geniale produkter, jeg er stødt på i meget lang tid. Det passer til enhver børnefamilie -og det er en rigtig god gaveidé til Farmor og Farfar, Mormor og Morfar og bedsteforældre.

Det hedder Ram’n og er faktisk udviklet af en dygtig dansk iværksætter, som selv stod og manglede produktet. Hendes børn kom gang på gang hjem med de smukkeste tegninger, som fortjente at blive vist frem – men uden at man først skulle i IKEA efter rammer, have dem hængt op osv.
Idéen er egentlig så helt enkelt og genial at man undres over, hvorfor ingen dog har fundet på det før 😀
Du hænger simpelthen en tom billedramme op på væggen. Når dit barn kommer med en tegning, presser du den ind i rammen – som har et smart system med små fjedre – og så hænger tegningen og pynter fint i rammen. Når dit barn ugen efter har lavet en ny kreation, så lægger du den på rammen, trykker ned – og vupti, nu er den nyeste tegning pludselig den, der hænger fremme – mens den gamle bliver opbevaret fint og sikkert nedenunder.

På den måde kan du nemt skifte ud løbende – og man har pludselig et sted at gemme alle tegningerne, hvor de ikke forsvinder eller bliver krøllede. Samtidig ligger de i kronologisk rækkefølge i rammen, så du senere kan se udviklingen i dit barns kreationer. Der kan være helt op til 50 tegninger i hver ramme.

Er det ikke GENIALT?

Der er efterhånden kommet en del forskellige designs, hvor du både kan vælge træsort og farve på akrylkanten. Mine to på billederne er i røget eg med hhv. pink og kongeblå akrylkant.

Jeg synes næsten, den kandiderer til årets gaveidé til bedsteforældrene – fordi de også altid er sikre aftagere af en lind strøm af kreative produktioner fra de stolte børnebørn. Og det ER virkelig smukt og stilet at have Ram’n rammerne hængende fremme – og tegningerne tager sig pludselig endnu flottere ud på den måde.

018

019

De bliver produceret på et møbelsnedkeri her i Danmark – og det er virkelig kvalitet for alle pengene. Selv æskerne de kommer i, er et helt lille produkt i sig selv. SÅ lækkert og tydeligt, at der er kælet for alle detaljerne.
Fx er ophænget til væggen også så kraftigt, at du nemt kan stå og presse en ny tegning ind uden at skulle til at tage den ned fra væggen hver gang.

Ram’n koster 599 kr og kan købes i deres egen shop lige her. Du kan bestille julegaver helt frem til den 20. december, så du kan sagtens nå at købe den til fx Mormor eller Farmor.

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *