Indretningsprojekt – billedvæg med familiefotos

006

008

012

Når vi sådan skal indrette et helt hus, så er det ret vigtigt for mig, at det ikke bliver lutter nyindkøbte møbler – som ganske vist kan se meget flotte ud, men som ikke har personlighed og sjæl. Det skal helst være vores hjem – og ikke bare vores hus.
Så derfor er jeg ikke kun gået på jagt i diverse webshops – men forsøger også at lave nogle mere personlige løsninger.

Jeg har fundet en stor stak gamle billedrammer frem fra gemmerne til et kommende projekt. Faktisk blev rammerne brugt til vores bryllup på to forskellige måder – netop også for at give personlighed til festen. Vi brugte dem dels på bordene til bordnumre (det kan du se i indlægget om vores bryllup her) – og så lavede vi en fin lille udstilling med gamle familiebilleder af forældre – og især af vores bedsteforældre, som desværre ikke kunne være med os til festen (det finder du i indlægget om de personlige detaljer til vores bryllup her).

Planen er nu, at jeg skal have fremkaldt en bunke familiebilleder i størrelser, der passer til alle rammerne – som har meget skæve mål. Der skal være lidt af de gamle billeder fra brylluppet – men primært skal der være billeder af vores egen lille familie. Jeg påtænker at hænge dem op på en væg ved vores trappe mellem stuen og 1. sal. Så kan der løbende komme flere til eller de kan blive skiftet ud en gang i mellem.

Så nu skal jeg have udvalgt billeder – ikke nogen nem opgave, når man er så flittig med kameraet som mig 😀 – og så skal de fremkaldes. Kan du mon anbefale et godt sted online, hvor man kan få fremkaldt sine billeder? Prisen er sekundær – det vigtigste er kvaliteten, og at det ikke er alt for omstændigt inde på deres hjemmeside.

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

  • Gamle rammer er altså bare det smukkeste!!
    Har brugt pixum med rigtig godt resultat, og det samme har en veninde der er ret fotografnørdet 🙂

    • Det er de nemlig!
      Jeg købte dem faktisk i den lokale genbrugsbutik for mere end 10 år siden – mens jeg stadig boede hjemme hos mine forældre. Og nu har de så efterhånden været brugt til lidt af hvert, hvilket er en ret hyggelig tanke 🙂

  • Rigtig sød idé! Kan være jeg låner den, når vores hus er færdigt – så alt ikke er helt nyt 🙂 glæder mig til at se det færdige resultat! Jeg vil også sige Pixum, det er klart bedste kvalitet 🙂

    • Tusinde tak for tippet med Pixum – det må blive der, jeg bestiller så 🙂
      Og ja, jeg synes også selv, det er sådan en fin idé, så man kan samle gode minder og dejlige mennesker på billederne der.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *