I går aftes udviklede en ellers rigtig god og festlig aften med veninder, vin og godt humør sig pludselig i en helt anden retning, da jeg kort inden midnat tjekkede de sociale medier og det gik op for mig, hvad der havde udspillet sig i Frankrig de sidste par timer.
Jeg forsøgte at være tilstede i selskabet, mens jeg fulgte udviklingen på Twitter – men jeg var faktisk så berørt af situationen, at jeg endte med at tage hjem for at kysse ekstra meget på mine børn og følge med på de sociale medier i ro og fred.
Selvom tankerne er mange, er ordene få – og jeg har faktisk for en sjælden gangs ikke meget at sige.
Jeg overlader derfor ordet til en af mine yndlingsforfattere, som har beriget min barndom med kloge ord og eventyr.
Selvom det er mange år siden, hun skrev dette, så er det desværre mere aktuelt end nogensinde før.
”Jeg kan ikke dræbe nogen,” sagde Jonatan.
”Ikke engang hvis det gælder dit liv?” spurgte Orvar.
”Nej, ikke engang da,” sagde Jonatan.
”Hvis alle var som du,” sagde Orvar, ”så ville ondskaben jo få lov at regere i al evighed!”
Men så sagde jeg, at hvis alle var som Jonatan, så ville der slet ikke findes nogen ondskab.
Brødrene Løvehjerte, Astrid Lindgren, 1973
Billedkilde: Gyldendal
Del på Facebook