Børnenes kostumer til Halloween

image image

 

 

Jeg plejer altid at være i ret god tid med udklædning til mine børn til Halloween, men i år er oktober fløjet af sted, og pludselig stod jeg i går og skulle fremtrylle udklædning til fest i både skole og børnehave i dag. 

Trutten var nem nok – han ville være det samme som sidste år, hvilket jeg godt kan forstå, for det var faktisk ganske sejt. En slags insekt, der lyser op i mørke.

Uheldigvis var kostumet gået i stykker, så jeg måtte pænt hoste op med et nyt.

Med Fidusen var det pludselig noget mere svært. Hun var for lille til langt størstedelen af kostumerne, og hun insisterede på at være Dracula.

Kl 17 torsdag eftermiddag var gode råd derfor dyre – men løsningen viste sig at være H&M. Det er faktisk ikke udklædningstøj – men bare sammensat af deres almindelig tøj. Hun elskede det dog, og vi fik hurtig døbt hende Draculina 😉

Er det mon efterhånden også standard i jeres institutioner, at der både fejres Halloween og fastelavn?

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

  • Hvor er de fine ?

    I vores børnehave er der ikke Halloween. Til gengæld dukker der aldrig børn op og rasler ved vores hus til fastelavn, mens der har været en del til Halloween

  • Halloweenfesten er gudskelov blevet droppet til fordel for sommerfest i børnehaven. Til gengæld har vi indkøbt slik og lavet “græskar” af klementiner her til aften. Kom der nogle børn? Nope! Spiser bare slikket selv så. Bum! 😉

  • Det er først lørdag at børnene går “trick & treat”, fra USA ringer man kun på de døre der er pyntet..her er pyntet og klar til at se en masse udklædte børn.

  • De fejrer åbenbart halloween i børnehaven ja. Da manden hentede Anton torsdag eftermiddag fik han st vide at A da godt måtte være udklædt fredag. Øh tak for den. Så han var ikke udklædt. Og egentlig tror jeg han var ligeglad, for han er ikke så glad for at klæde sig ud. Men alligevel. Ville da gerne når de andre er.
    Fine kostumer i fandt på. Og alt for sød Draculina 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *