Smukke, varme og billige vinterstøvler
Jeg er ikke helt typen, der tænker praktisk, når jeg køber nyt til garderoben. Indrømmet; så er der kommet væsentligt flere flade sko i mit hjem de seneste år, men jeg tænker alligevel æstetik før praktik, når jeg shopper 😉
Derfor har jeg også haft utrolig svært ved at finde et par vinterstøvler. Altså nogle jeg kan hoppe i, når det er koldt og sneen fyger, og som alligevel er lækre at se på. De seneste par år har jeg formået at klare mig igennem med støvler helt uden foer, men jeg er ikke sikker på, at vinteren i år bliver lige så mild og rar som de sidste par sæsoner, så jeg tror ikke, den går ret meget længere.
Takket være denne dejlige dame er de nu fundet, købt og klikket hjem – og jeg venter spændt på at modtage dem. De er fra Ganni, som i år har lavet et par forskellige varianter af lune vinterstøvler. Jeg har ikke selv erfaring med deres sko og støvler endnu, så jeg er lidt spændt på, om de kan stå distancen en hel vinter – men nu må det komme an på en prøve.
Flotte er de i hvert fald – og de ser også varme ud 😉
Jeg skal nok vende tilbage med flere billeder – og en heads up omkring kvaliteten, når jeg selv har fået dem hjem.
Du kan købe de flotte vinterstøvler her – hvor der er 10% rabat, hvis du tilmelder dig deres nyhedsbrev.
Dette indlæg indeholder affiliatelinks – klik her for at læse mere.
Del på Facebook