Dagens Trut – i hopla med ny jakke

008

087

090

093

Disse billeder er et par uger gamle – fra dengang vejret stadigt lugtede en smule af sommer -eller i det mindste forår. Vi har i år Guldkort til Tivoli, så vi alle får fri adgang – og derfor har vi allerede været der adskillige gange, hvor vi går en tur rundt i den smukke have og slutter af med timevis af leg på Rasmus Klump legepladsen. Børnene har egentlig fin forståelse for, at vi ikke prøver forlystelserne – men så har vi til gengæld lovet, at vi en enkelt dag køber turpas til os alle, så vi kan give den gas.

Jakken er både Trutten og jeg SÅ glade for. Den er perfekt til de lidt køligere dage (som der lige pt er alt for mange af), hvor man ikke vil have en almindelig jakke på. Jeg tror nogle gange, at Trutten synes, en almindelig jakke begrænser ham lidt i legen – eller også er han måske bare blevet så stor, at han synes, denne er mere cool 😀

I hvert fald bliver den flittig brugt – i børnehaven har han dog altid sin almindelige jakke, som også er vandafvisende – men denne har han  næsten altid på, når vi selv skal på tur.

Skoene har han for første gang selv fået lov at vælge. Egentlig synes jeg ikke, at børn behøver at skulle forholde sig til deres tøj. Der er enormt mange andre ting, de skal tage stilling til – og nogle gange tror jeg, det er et misforstået hensyn, når man konstant præsenterer dem for forskellige valg.
Men for første gang har Trutten selv fundet sig et par sko, han rigtig godt kunne tænke sig – og da han uopfordret viste dem til mig, blev det også de sko, vi endte med at købe. Nogle gange er det lidt svært for moderen her at følge med ift hvor stor han lige pludselig er blevet 😉

Dagens Trut: Jakke: Mini a Ture -.- Jeans: Name It -.- Sneakers: Adidas

 

Dette indlæg indeholder affiliatelinks – klik her for at læse mere.

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *