En skøn kæresteweekend med min mand

Jeg havde den dejligste weekend med min mand i sidste uge, hvor børnene hyggede med deres fætter og kusine hos Farmor og Farfar, mens vi til gengæld bare kunne være sammen, uden de helt store planer.

Fredag aften havde jeg egentlig dejlige middagsplaner, men oven på et par hektiske uger kunne jeg mærke, at behovet for at være sammen med familien var størst, og jeg endte derfor med at aflyse og hyggede hjemme med Disney sjov, slik og rødvin.

065

Lørdag formiddag var jeg til fødselsdagsbrunch hos en veninde, som til trods for nyfødt baby havde formået at stable det helt store bord af lækkerier på benene. Det var dejlig med en omgang venindehygge, og da min mand havde afleveret børnene hos Farmor og Farfar, kom han og hentede mig, og så kørte vi ellers hjem til en tom lejlighed.

dateoutfit

Vi havde ikke fået lagt planer for aftenen, og var faktisk i tvivl om vi skulle kaste os over biograf, cocktails eller middag – men vi endte på Restaurant Gorilla i Kødbyen, som jeg har hørt rigtig meget godt om.
Jeg må dog desværre sige, at det var en halvkedelig og dermed også skuffende oplevelse. De har en søsterrestaurant, Pluto, som jeg spiste på i sommers sammen med Manja – og det var en helt anden, og meget mere positiv oplevelse.

Men selskabet var godt – og efter middagen trillede vi hjem på sofaen og så en film – man er vel ikke helt ung længere 😀

kaffekop

Søndag bragede solen frem fra en skyfri himmel, så vi tog morgenkaffen i hånden (de har simpelthen de fineste to-go kopper hos Kafferiet, og så matchede den helt tilfældigt min Essie neglelak 😀 ) og gik en lang tur på Kastellet og Langelinje. Jeg tænker stort set dagligt over, hvor privilegerede vi er, at bo så tæt på de to steder.

Derefter nåede vi et par husfremvisninger -åh hvor jeg dog glæder mig til, at vores søndage ikke længere skal spenderes på det 😉 – og så var det ellers hen for at hente børnene, så vi sammen kunne slutte weekenden af derhjemme.

Og nu er der allerede gået en hel uge, så weekenden igen står for døren. Er jeg mon den eneste, der lige nu føler, at dagene flyver af sted? Vi har faktisk ikke de helt store planer udover god mad, familiehygge og afslapning.

Min mand skal hele næste uge agere udsending for bloggen, hvor han i Frankrig skal på de helt store eventyr, som han rapportere hjem om, så jeg kan dele det herinde. Men mere om det senere! – børnene og jeg glæder os til en uge alene herhjemme – det er altid lidt særligt, når man har børnene for sig selv, synes jeg – men vi vil til gengæld nyde hans selskab ekstra meget i denne weekend 😉

Kjole: H&M -.- Clutch: Yvonne Koné

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

  • Jeg håber i snart finder et lækkert hus, det har været en stor drøm for mig at få opfyldt, så det var jo det vildeste da det endelig skete 🙂 Krydser fingrene for i finder drømmehuset!

  • Det lyder virkelig som en rar weekend. Både den I havde sidst, men også den kommende. Jeg er vild med weekender uden for mange aftaler.

    God weekend

  • Jeg har det på samme måde med kastellet og langelinje – man skal i den grad huske at sætte pris på at have de områder så tæt på. Der er simpelthen ro i sjælen, når man går rundt med kaffen der :-).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *