Kære fans – Trutten her!
Jeg ved, at I har savnet indlæg fra min hånd, men jeg har haft forfærdelig travlt med at charme damer, at snøre de voksne og at holde styr på Fidusen her i huset – det kræver sin mand!
Nu er der imidlertid noget, der ligger mig så meget på sinde, at jeg allernådigst har taget mig tid til igen at forfatte et indlæg. Da min mor fortalte, at hende og min far havde en chance for at vinde en smuttur til New York, var Fidusen og jeg nemlig ikke sene til at gribe til handling. Jeg mener, alle andre børn kan vel nok sætte sig ind i, hvor tiltalende det vil være at skulle tilbringe et par dage sammen med fx sin Farmor, Mormor eller Moster, som alle forkæler én på det groveste i den tro, at man er ved at knække under pga savnet til sin mor – de skulle bare vide…
Nå men altså, såfremt mine forældre vinder, skal de til USA for at se premieren på en ny serie om Marco Polo på Netflix (ja jeg formoder, at I alle er lige så velbevandret i dette fænomen som undertegnede – der er ikke den serie, jeg ikke har set på Netflix). Min første tanke var, at Marco Polo da er den slags tøj, min Morfar render rundt i, men efter en kort snak med min mor stod det klart, at det jo er den vildeste superhelt, der er tale om.
Jeg har derfor de seneste dage sat min mor til at researche for mig, (hvor er jeg dog GLAD for, at der ikke er lang tid til skolestart, så jeg snart ikke længere er afhængig af hende til den slags) og nu vil jeg, gavmild som jeg er, dele ud af min enorme paratviden, så du kan imponere damerne på legepladsen eller måske din yndlingspædagog i børnehaven med lidt partyfacts og en spændende fortælling.
Jeg fik Fidusen til at hoppe i en kinesisk kjole for at skabe den rette stemning til indlægget. Pigebarnet vil så frygtelig gerne hjælpe til, og jeg nænner ikke at sige til hende, at det jo primært er pga mine fantastiske formuleringer, at folk dag ud og dag ind klikker sig forbi bloggen i håbet om at få deres fix.
Marco Polo blev født for en del hundrede år siden (ca. samtidigt med min Mormor, tror jeg nok) i Italien – der hvor pizzaen kommer fra. Hans far og onkel var købmænd – det er lidt ligesom en gammeldags Netto – og de tog ud på en lang opdagelsesrejse, mens Marco Polo var en lille dreng. De rejste helt til Kina, hvor de mødte en stor hersker, Kublai Khan (bonusinfo: hans bedstefar var en vild og voldsom kriger, der hed Djengis Khan), som de blev gode venner med.
Han havde nærmest lige så mange penge som Onkel Joakim, og havde fx bygget et kæmpe palads med 10.000 hvide heste – og kun dem fra kongefamilien måtte drikke af mælken fra de heste (personligt forstår jeg nu ikke, hvad der pludselig er galt med et glas iskold sødmælk direkte fra køleskabet). Der var plads til 6.000 gæster (så kunne man for alvor holde sig en fødselsdagsfest af dimensioner), og det var lavet af guld, sølv og marmor – alle ved jo, at marmor hitter i boligmagasinerne, så han var tilsyneladende ret hip!
Men altså; i hvert fald var det klart en fordel at holde sig gode venner med ham der Kublai Khan, og eftersom han var meget interesseret i alt sådan noget med Gud og den slags, fordi folk omkring ham troede på en helt anden form for gud, så bad han dem om at komme tilbage med 100 kloge mænd, der kunne lære ham en masse om det og noget olie fra en eller anden lampe ved en hellig grav (jeg tænker, vi er ude i noget med en magisk lampe med en lampeånd, men min Mor påstår, det er noget med Jesus’ grav…).
De rejste derfor hjem for at hente dette, og nu var Marco Polo blevet så stor, at han gerne ville med tilbage. Dengang havde de hverken flyvemaskiner eller biler – ikke en gang iPhones, så de kunne ringe hjem – så rejsen tog flere år!! Men efter nogle heftige kampe med pirater og den slags uhyrligheder, vendte de endelig tilbage til Kublai Khan. De havde kun olien med til ham – og et brev fra Paven (det er en slags medhjælper, Gud har her på jorden), men det var heldigvis nok – og de var inde i varmen.
Faktisk var Kublai Kahn så glad for især Marco Polo, fordi han var god til at fortælle historier, han var klog og karismatisk (minder det dig mon om nogen? Vi er helt enige; det lyder præcist som mig!) at han nægtede Marco Polo at rejse hjem igen. I stedet fik Marco Polo alverdens sjove opgaver rundt omkring i det enorme rige, hvor han bl.a. var guvernør, han kæmpede voldsomme kampe og blev sendt helt til Sri Lanka for at hente Buddhas tænder og tiggerskål (Buddha er den der store tykke statue, som folk med tvivlsom indretningsstil ofte har stående i stuen).
Marco Polo opdagede også, at mændene i det kinesiske rige væltede sig i damer. De måtte gifte sig med alle dem, de ville – og når en mand døde, så giftede hans søn sig bare med alle enkekonerne (undtagen moderen altså, selvom jeg nu flere gange har lovet min egen mor, at vi skal giftes, når jeg bliver stor).
Efter 17 år får de endelig mulighed for at rejse derfra – undervejs bliver de uheldigvis overfaldet af en bande røvere og mister derfor alle deres rigdomme, men de kommer hjem efter at have været ude at rejse i sammenlagt 25 år, og så levede de lykkeligt til deres dages ende.
Nu har jeg jo faktisk serveret hele historien for dig på et sølvfad inklusiv alle de saftige detaljer – så egentlig er der slet ikke nogen grund til, at du skal se serien på Netflix. Min mor har dog tvunget mig til at vise et lille smugkig derfra, og så får hele serien premiere på Netflix den 12. december.
Kys kys,
Del på Facebook