Hyggelige efterårsaktiviteter med børn

sygDa vi hentede Fidusen fra børnehaven i torsdags var der ikke nogen tvivl om, hvad klokken var slået. Røde øjne, løbende næse og en pige der spurgte, om hun ikke måtte komme hjem og få en lur.

Jeg tilbragte derfor fredag med verdens sødeste og smukkeste varmedunk på sofaen – og som ved et lykketræf, havde vi ingen planer for weekenden. Det sker faktisk yderst sjældent, men det passede virkelig helt perfekt denne gang. Hun var dog allerede noget mere frisk lørdag, så vi tog en tur til stranden for at samle sten, som blev vasket og lagt til tørre, da vi kom hjem.

Søndag var vi en tur i Søstrene Grene efter akrylmaling i et utal af farver – og så fik vi ellers dekoreret stenene efter alle kunstens regler til stor underholdning for både børnene og undertegnede.

Det er sjovt og billigt at finde nogle sten på stranden og male dem med børnene

058

man kan købe ekstra klodser løsdele og reservedele til LEGO billigt på nettet

Jeg kastede mig også ud i et projekt, som jeg længe har gået og skulle tage mig sammen til – jeg begyndte at bygge alle Truttens LEGO sæt, som desværre var blevet blandet helt sammen, og som han derfor ikke har leget med i virkelig lang tid. Det var næsten helt uoverskueligt – nogle af instruktionerne havde vi slet ikke længere. Men jeg fik googlet mig frem til instruktionerne på nettet, og så hældte jeg ellers ALLE klodserne fra hans forskellige sæt ud på gulvet – og så i gang!

Det kunne naturligvis ikke undgås, at der manglede enkelte klodser, men jeg blev positivt overrasket over at opdage, at man kan bestille dem inde på LEGOs hjemmeside lige her – de kostede 1-2 kr stykket, og porto blev under 10 kr. I instruktionerne står der et serienummer ud for hver klods på den bagerste side – og det kan du bruge til nemt og hurtigt at bestille det.

Så nu har jeg kæmpet mig igennem 2 af de helt store ting – og mangler stadig en del endnu – men Trutten er til gengæld glad og har allerede kastet sig over det og er begyndt at lege – og det var lige præcist det, jeg håbede på (og altså – det ER jo rent faktisk ikke helt dumt at sidde og bygge LEGO, selvom man er voksen 😀 ).

Sidst men ikke mindst fik vi lavet de årlige græskarlygter. I år er det første år, hvor Fidusen sådan for alvor kunne være med – og jeg bliver altid så dejlig glad af at kigge ud på altanen om aftenen og se, de står og lyser så fint.

 

Smukke pyntegræske og udskårne græskarhoveder og græskarlygter

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *