Anmeldelse af bogen Verdens 100 vildeste dyr af Sebastian Klein
Trutten proklamerede for nogle uger siden, at han vil være havbiolog eller videnskabsmand med speciale i dyr, og på et loppemarked erhvervede han sig flere forskellige former for døde dyr og insekter (jeg er ikke fan 😀 ).
Han er derfor også stor fan af både Sebastian, Lille Nørd og Vilde Venner på Ramasjang, og han lever stadig højt på sit møde med Sebastian for et halvt års tid siden.
Min dejlige dreng er helt utrolig videbegærlig og kan de mærkeligste facts om dyr, som han jævnligt overrasker og underholder mig med – og da jeg så denne nye bog fra Sebastian Klein – Verdens 100 vildeste dyr, var jeg derfor også helt overbevist om, at den ville være et hit hos Trutten.
Bogen har samlet facts og info om 100 af de sejeste dyr i verden, og det bliver præsenteret med ét dyr pr side, hvor sproget er helt letgenkendeligt i forhold til den måde, Sebastian på TV også underholder om dyr.
Det er også spændende og lærerigt for vi voksne – men især Trutten er helt opslugt af bogen og de sjove facts. Vidste du fx, at en klumpfisk vejer lige så meget som 4,6 biler? Eller at havhvepsen er verdens giftigste dyr? Bogen er sat rigtig fint op med billeder, faktabokse og sjove facts sammen med den lidt længere tekst om hvert enkelt dyr – og selv når der ikke er en voksen til at læse højt, vil Trutten gerne selv sidde og bladre i den.
Den har ikke helt fanget Fidusen, som er 3,5 år – og om det skyldes, at hun slet ikke deler Truttens interesse for dyr, eller om hun ganske enkelt er for lille, kan jeg ikke helt finde ud af- men min vurdering er, at bogen nok er passende fra 4-5 års alderen og op.
Den koster normalt 200 kr, men lige nu er den på tilbud til 177 kr lige her – og jeg kan virkelig varmt anbefale den – måske som en tidlig julegaveidé?
Dette indlæg indeholder affiliatelinks – klik her for at læse mere.
Del på Facebook