Vind ny lækker hårserie til blondiner fra Redken til 1000 kr – Blonde Idol

redken-2

redken

redken-50

redken-52

redken-58

redken-112

For et stykke tid siden var jeg inviteret på en luksuriøs behandling hos salon Rodian & Rodian, hvor jeg ud fra et menukort kunne vælge mellem alverdens lækre blonde nuancer. Det var Redken, der havde inviteret, i anledning af lancering af deres helt nye Blonde Idol serie til håret. Du kan nederst i indlægget her vinde hele serien til en værdi af 1.000 kr.

Serien er bygget over den tanke, at ikke to blondiner er ens – og at serien derfor er lavet specielt så den kan skræddersys til blondiner – alle blondiner.
Den indeholder en sulfatfri shampoo, en hårkur, et leave-in produkt og sidst men ikke mindst en balsam, der kommer i to forskellige varianter til hhv. gyldne blondiner og blondiner med mere kølige nuancer.

Jeg bruger den til de kolde nuancer, og den er lavet så smart, at du på balsamen selv justerer, hvor stor effekten skal være – og fra gang til gang blander den derfor en balsam med farvepigmenter, som er med til at bibeholde din blonde farve.

blondeidol

Jeg fik udleveret et menukort med en masse forskellige blonde nuancer, og så kunne jeg ellers vælge min favorit, som den søde frisør derefter kastede sig ud i med mit hår.

Jeg tog faktisk udgangspunkt i den farve, mit hår havde til vores bryllup, fordi jeg virkelig har været glad for den – og den var baseret på “highlight heaven” på menukortet.

Jeg har været SÅ glad for resultatet, og jeg har siden brugt produkterne til at holde farven fin. Efter ferien var mit hår ret medtaget af sol, saltvand og klor, og lige præcist til modeugen ville jeg gerne have ekstra knald på den kolde nuance, så jeg lod balsamen sidde i ekstra længe og fik endda kommentarer fra folk, der troede, jeg havde fået farvet håret siden dagen inden 😀

Jeg har altid været rigtig glad for Rekens produkter, og denne serie er ingen undtagelse – hårmasken er simpelthen så fantastisk lækker – den minder mig meget om den fra Redken All Soft, som jeg ellers har brugt indtil nu. Min eneste anke er, at jeg også gerne ville kunne benytte balsamen med farvepigmenter ved håret helt inde ved hovedbunden – eftersom det oftest kun er det stykke, jeg får farvet – og det kan jeg ikke, når det er en balsam, fordi det får mit hår til at blive for tungt og fedtet.

Jeg har fået lov at udlodde hele hårserien – dvs. shampoo, balsam til enten varme toner eller kolde toner, BBB leave in conditioner og den helt fantastiske hårmaske til en samlet værdi af 1000 kr.

For at deltage, skal du blot følge mig enten via Facebook eller på Bloglovin og så give indlægget her et like det sted, hvor du nu en gang følger med 🙂 Derudover skal du lægge en kommentar til indlægget her, hvor du skriver, om du ønsker en balsam til gyldne eller kolde blonde nuancer.

Sidste chance for at deltage er fredag den 29. august, hvorefter jeg udtrækker den heldige vinder, der får direkte besked og offentliggøres i indlægget her.

 

Dette indlæg indeholder affiliatelinks – klik her for at læse mere.

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *