Hjælp mig!

prisen2014_150

Haha jeg ved god, at overskriften måske virker en anelse dramatisk – men helt så slemt står det altså ikke til 😉

Sagen er den, at jeg er blevet nomineret som Bedste Blog i Børn i Byen Prisen 2014, og det er jeg rigtig glad for og stolt af.

Min blog fylder snart 5 år (helt skørt, at jeg har blogget så længe efterhånden), og da jeg i sin tid begyndte med at blogge, var det helt nyt det der med at blogge om børnetøj. Der var aldrig events for børnebloggere, og i det hele taget var der ikke så mange indenfor børnetøjsbranchen, der forstod det der med blogs.

Meget har ændret sig siden da, og jeg har løbende fået selskab af en masse fantastisk dygtige bloggere – og 4 af dem er nomineret til prisen sammen med mig.

Jeg har det sådan lidt ambivalent med hele afstemningen, for naturligvis vil jeg VIRKELIG gerne vinde. Det er første gang, at der uddeles en pris til en børneblog – og det er et kæmpe skulderklap at få – det er der slet ingen tvivl om! På den anden side, så har jeg altid været lidt træt af de her priser hos modebloggerne, fordi det hurtigt udvikler sig til regulært stemmetiggeri, og jeg ved selv, hvor træt af det, jeg har været, når der stort set dagligt er poppet en reminder op hos de bloggere, jeg følger på FB om at man skal huske at stemme.

Så altså; jeg vil forsøge at lade være med at spamme jer – og med at tigge og plage om jeres stemmer. MEN; samtidigt så håber jeg også at du, nu hvor du læser med herinde, har lyst til at hjælpe mig med en stemme – det tager vitterligt kun 30 sekunder, og du skal ikke registreres nogle steder.

DU FINDER AFSTEMNINGEN LIGE HER – PÅ FORHÅND 1000 TAK FOR HJÆLPEN ♥

bib

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *