Jeg har for alvor sat gang i slutspurten på mit specialeskriveri, og jeg skifter lidt mellem at sidde inde på Hovedbiblioteket, hvor jeg kan tage nogle lange dage, når min mand henter børnene – og at sidde hjemme og skrive, når jeg skal hente børnene, så jeg sparer transporttiden, fordi børnehaven ligger lige ved vores lejlighed.
Noget af det, der virkelig motiverer mig i løbet af dagen er mine små kaffepauser. Typisk aftaler jeg med mig selv, at når jeg har skrevet så og så mange afsnit færdige, så er det tid til en kaffe – og så skal den kaffe altså også være god! 😀
Jeg har fået den fine ære at blive ambassadør for Dolce Gusto, så de seneste måneder har jeg haft mulighed for at smage mig igennem nogle af de mange varianter, der findes – og jeg er efterhånden ved at have fundet mig nogle klare favoritter.
Jeg er klart mest vild med de helt sorte kaffer, og Zoega samt Dallmayr er mine klare favoritter. Smagen er virkelig intens og samtidig rund og lækker. Jeg drikker dem altid med en smule varm mælk i – og så kan jeg også godt lide deres Latte Macchiato uden sukker – jeg er nemlig ikke så vild med de varianter, hvor mælkeskummet er sødet, fordi jeg altid drikker min kaffe uden sukker (eller – dvs. hvis jeg er på café drysser jeg altid sukker ovenpå mit mælkeskum, som så jeg så sidder og spiser med en ske 😀 ). Derudover er Trutten stor fan af den helt klassiske Nesquick kakao mens Fidusen og jeg tyr til Chocochino, når vi skal hygge med varm kakao – og det er ret sjovt for børnene, at de så nemt og hurtigt selv kan være med til at lave varm kakao.
Men der er som sagt virkelig, VIRKELIG mange forskellige slags kaffe – og jeg kender mange, der elsker varianterne med mælkeskum som fx cappuccino, choco caramal osv.
Men det gode for mig ved Dolce Gusto er muligheden for at lave en enkelt kop kaffe af gangen – som til gengæld så også er ekstra god. Når jeg netop sidder alene hjemme, er det helt perfekt frem for at have en kande kaffe stående en hel formiddag.
Så mine små kaffepauser er bestemt noget af det, der lige nu holder mig kørende – og noget af det, jeg ser frem til, mens jeg sidder og forsøger at holde motivationen mens lovsamlingerne og domsudskrifterne flyder overalt herhjemme 😉
Vi har en Genio II maskine, som primært er valgt ud fra, at den skulle være automatisk (nogle af maskinerne, skal man selv stoppe, når de har hældt den ønskede mængde kaffe i koppen – vores stopper selv) og ud fra, at den ikke skulle fylde ret meget på køkkenbordet.
Jeg har fået lov at dele en rabatkode her på bloggen, hvor du kan få 250 kr rabat på kaffemaskinerne i Dolce Gustos webshop (dem finder du her). Tilbuddet løber til den 30/4 2014 – og få at opnå rabatten skal du bruge følgende kode: M9R96AG44TAK
Du kan få maskiner helt ned til 450 kr før rabatten er fratrukket – så for 200 kr kan du altså blive kørende med lækker kaffe, som er overraskende nem at lave.
Og jeg beklager det lidt mutte udtryk på billedet – det er vist taget lige før jeg fik min kaffe 😉
Del på Facebook