10 gode tips til skiferier med børn

Reklame for Visit Norway

1. DET RETTE TØJ – det er SÅ vigtigt, at børnene er klædt rigtigt på, så de ikke fryser, ikke sveder – og så de kan bevæge sig forholdsvis frit i sneen.
2. TÅLMODIGHED – det kræver uanede mængder af tålmodighed at lære små børn at stå på ski – både fra forældrenes og børnenes side. Vores erfaringer var, at det i starten primært bare handlede om, at børnene skulle have det sjovt – og have lyst til at stå på ski. Det der med at lære at lave pizzaslice osv. – det kan man altid bygge ovenpå senere, hvis de ikke selv automatisk finder ud af det.
3. EN BØRNEVENLIG DESTINATION – vi boede som sagt i Hafjell i Norge, hvilket netop var valgt ud fra ønsket om et børnevenligt skisted. Der var en gondollift, som kunne fragte os op til børneområdet, så børnene ikke skulle kaste sig ud i tallerkenlift eller en kold stollift. Der var en skiskole, børnepasning og i det hele taget var det bare et skønt familieområde.
4. BESTIKKELSE – især de lidt mindre børn mister hurtigt lysten og motivationen til at lære at stå på ski, fordi det i starten er lidt svært, koldt og man fx skal stå længe på fx et rullebånd på vej op af børnebakken, før man igen kan stå ned på skiene. Der er helt sikkert blandede holdninger til dette råd – men vores egne erfaringer – både med Fidusen på knapt 3 år og ud fra de andre forældre på pisterne, er at bestikkelse i form af små stykker slik, tyggegummi osv. fungerede rigtig fint. Samtidigt var det også med til at holde blodsukkeret oppe, så de ikke gik helt sukkerkolde.
5. TÆNK OVER SÆSONEN – vi rejste i midten af marts, så det var faktisk dejlig lunt, mens vi var på skiferie, hvilket var en klar fordel for børnene, fordi vi undgik, at de frøs og dermed blev uoplagte.
6. SÆNK FORVENTNINGERNE – tag det stille og roligt og forbered dig allerede hjemmefra på, at du ikke kommer lige så meget på ski, som hvis du var af sted uden børn. Nogle gange har de brug for en halv dag hjemme i hytten med Netflix på iPaden og afslapning på sofaen – og nogle gange er det legepladsen, der trækker mere end pisterne.
7. NEM OG TIDLIG AFTENSMAD – vi boede i en hytte som denne, og det vil jeg til enhver tid foretrække frem for hotel med små børn, så jeg ikke skal have dem med på restaurant ovenpå en lang dag udenfor. Vi havde hjemmefra planlagt alle måltider ud fra, at det skulle være så nemt og børnevenligt som muligt. Dermed slap vi for at stå i køkkenet i flere timer, børnene kunne spise tidlig aftensmad – og vi var sikre på, at det var noget, de kunne lide, så de havde masser af energi til næste dag.
8. REJS GERNE FLERE FAMILIER SAMMEN – vi havde desværre ikke mulighed for det denne gang, men til en anden gang, kunne jeg rigtig godt tænke mig at rejse med et vennepar med jævnaldrende børn. På den måde kan man hjælpe hinanden med at tage sig af børnene, så de voksne også kan få lidt tid på ski sammen en gang i mellem. Hvis man kun rejser 2 voksne og børnene, så er man stort set altid tvunget til at stå på ski alene, mens den anden er sammen med børnene.
9. KAN DE GÅ, KAN DE STÅ PÅ SKI! Haha – det er min mands udtalelse, og jeg ved ikke helt, om den er gangbar. Fidusen er knapt tre år, og hun kunne sagtens stå på ski, men der er ingen tvivl om, at Trutten på 5 år havde noget mere ud af det. Jeg vil dog til enhver tid anbefale, at man tager på skiferie med børn fra 2,5 år og op – det kan man sagtens!
10. SKISKOLE – Trutten var i skiskole 2,5 time om dagen de første 4 dage – og det var simpelthen den bedste investering! Skiinstruktørerne var fantastiske til at lære fra sig, til at hygge sig med børnene og til at give dem mod og selvtillid ift at stå på ski.

I forhold til helt konkrete tips til, hvordan man lærer børnene at stå på ski, så har jeg indtryk af, at det er meget individuelt, hvad der fungerer. Nogle forældre havde en sele i børnene, så de havde kontrol med dem ned af løjperne, uden at de var nødt til at holde fast i dem. Dette mente min mand (som er tidligere skiinstruktør) ikke, der var en specielt god måde at lære dem noget på – fordi det giver barnet en falsk sikkerhed og ikke lærer dem at “stå på egne ben” (eller ski, om man vil 😀 ). Til gengæld er det en meget hyggelig måde at få børnene med ud på en lidt længere tur, inden de er parate til det.

I starten turde Fidusen kun at køre, hvis én af os stod nogle meter længere nede parat til at gribe hende. Efter et par dage, begyndte min mand at stå med hende mellem benene, hvor han havde sin skistav foran dem, så hun fysisk kunne se, at der var noget at gribe fat i, hvis hun fik brug for det. Til sidst kørte han bare ved siden af hende, når de kørte ned af børnebakken.

Jeg ved ikke helt, hvordan de gjorde på skiskolen, for der var ingen adgang for forældre 😀 – men efter de 4 dage fortalte én af instruktørerne os, at vi nu sagtens kunne tage Trutten med op på de almindelige løjper – så skulle vi køre foran ham og lave nogle store sving og så bede ham om at køre i vores spor lige bagefter os. Det var dog faktisk ikke nødvendigt med Trutten – han klarede det hele selv, og var i stand til at tage de røde løjper ned på 4. dagen.

Du må MEGET gerne dele ud af dine egne tips og erfaringer i kommentarfeltet, så alle andre også kan nyde godt af dem. Vi har i hvert fald helt sikkert mod på at tage af sted igen en anden gang 🙂

Del på Facebook