Finurlige fredagsfacts vol. 7

insta2

 

Det er fredag, solen skinner, og i morgen tager vi på skiferie i en hel uge -så kan man lige overskue en sidste dag på specialepladsen, selvom resten af familien holder fri og skal i svømmehallen.

Det er efterhånden ved at være længe siden, vi har haft en omgang finurlige fredagsfacts – så det må være på høje tid!

  • Jeg har aldrig været glad for sport eller motion, og er ikke helt stolt af at indrømme, at jeg intet motion dyrker, udover mine daglige cykelturer til og fra min specialeplads.
  • Til gengæld har jeg aldrig haft problemer med vægten – mit BMI har faktisk altid ligget på omkring 17,5-18 – hvilket er lige i underkanten, men jeg spiser og spiser og har åbenbart en forkærlighed for sunde sager (omend jeg ALTID kan lokkes i fordærv, hvis der kommer kage på bordet).
  • Fidusen er startet i børnehave- min lillebitte Fidus. Hun går på Truttens stue, og selvom de ikke har så meget med hinanden at gøre i løbet af dagen, så er hun alligevel tryg ved at have ham i nærheden.
  • Trutten har pt 19 Skylanders i sin samling og ønsker sig noget så brændende det nye Swapforcespil (ægte drengemor-fact 😀 )
  • Fidusen nægter konsekvent at sove med betræk på sin hovedpude – siden hun var helt lille har hun altid pillet det af hver eneste aften – og nu har vi givet op.
  • Vi har lige skullet måle børnenes hovedomkreds og kunne konstatere, at deres hoveder er præcist lige store – det ser ud til, at min lille petit Fidus har fået sine fars gener på det punkt 😀
  • Jeg ELSKER sommeren – om vinteren drosler jeg helt ned og går nærmest i dvale, og så liver jeg helt op, så snart solen titter frem igen til foråret.
  • Vi har en skøn samling af Royal Copenhagen kopper derhjemme i forskellige farver – og jeg drikker helst af en blå, nødtvunget af en hvid – men aldrig af en lyserød eller lyseblå – så vasker jeg hellere en beskidt kop af i hånden, så jeg kan få en mørkeblå i stedet 😀
  • Min mand er en anelse skræmt over ovenstående fact, efter jeg en gang var nødt til at indrømme det, fordi han havde serveret kaffe for mig i den lyserøde kop.
  • Jeg er alt for dårlig til at rense mit ansigt, inden jeg går i seng – og blandt mine veninder har vi efterhånden legaliseret det med, at man genbruger sin make-up 😉
  • Jeg elsker at læse skønlitteratur, men jeg synes efterhånden kun, jeg får læst, når jeg er på ferie. Måske jeg snart skulle bytte min smartphone ud med en bog om aftenen.
  • Jeg er et stort B-menneske, og det har på ingen måde ændret sig, efter jeg har fået børn. Jeg elsker mine aftener, hvor der er ro i hele lejligheden og der er tid til MIG – det vil jeg til enhver tid hellere have end et par timers ekstra nattesøvn.

Og NU kan jeg vist heller ikke presse min frokostpause mere, så jeg må tilbage til specialet – jeg har en stram deadline, og den salgs er ikke altid helt nem, når det er én selv, der er ansvarlig for at overholde den 😉

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *