Det var faktisk ikke kun Trutten og Fidusen, der nød godt af de gode tilbud fra Poppy Rose.
Da jeg havde modtaget deres varer, blev jeg noget misundelig på Truttens flotte skjorte. Jeg har længe ønsket mig en skovmandsskjorte, men har ikke lige fundet den helt rigtige, som ikke kostede en mindre formue – og til 180 kr, så var skjorten fra Poppy Rose jo et kup.
På CIFF Kids forhørte jeg mig hos skønne Minna – kvinden bag de lækre designs – om jeg mon kunne hoppe i en str. 14 år – og det mente hun helt bestemt. Der var ikke langt fra tanke til handling, så jeg skyndte mig at købe den, og den passede heldigvis perfekt! – den er en smule kort på ærmerne, men jeg ville under alle omstændigheder altid bruge den med ærmerne smøget op, så det gør intet.
Min mand er oven i købet særdeles tilfreds med købet – han har et mindre crush på Karen fra Californication, som altid render rundt i skovmandsskjorter, og han har længe ment, at jeg skulle forsøge mig med det look 😀
Så nu kan både Trutten, Fidusen og jeg altså matche hinanden noget så fint 😀 – jeg har dog ikke tænkt mig, at vi alle tre skal have det på samtidigt – det her var mest til ære for farmor, hvor vi var på vej hen for at aflevere børnene, inden min mand og jeg tog videre til Århus i sidste uge.
Jeg kan vel næsten ikke være den eneste, der har lavet tricket med at købe børnetøjet i de største størrelser? 😀 – det er jo oven i købet en god måde at købe billigt tøj på, da børnetøj stort set altid har lavere priser en voksentøjet.
Skjorten finder du lige her – og der er stadigt flere tilbage i str. 14 år 😉
Lisbeth: Skjorte: Poppy Rose -.- Nederdel: Too Good To Be Basic -.- Støvler: Gestuz
Trutten: Skjorte: Poppy Rose -.- Jeans: Name It -.- Støvler: Rugged Gear
Fidusen: Kjole: Poppy Rose -.- Støvler: Angulus
Dette indlæg indeholder affiliatelinks – klik her for at læse mere.
Del på Facebook