I anledning af, at det nu – den 16. januar 2013 kl 18.17 er præcist 5 år siden, at min førstefødte kom til verden, følger her min fødselsberetning, som jeg i sin tid postede på vores private blog til familien.
Jeg smider al forfængelighed overbord og poster alle billederne- med udgroninger, masser af bar hud, sorte rander under øjnene og grimasser som kun alt for tydeligt viser, hvor ondt jeg havde 😀
16. Januar 2009
Faktisk så startede det hele allerede i går.
Mor skulle til jordemoderen, og hun var vist efterhånden så spændt på at møde mig (eller også var jeg efterhånden bare blevet så tung, at hun hellere ville bære mig i armene end i maven), så hun besluttede sig for at gå hele vejen frem og tilbage til jordemoderen, fordi hun vist havde læst et sted, at sådan noget kunne sætte gang i en fødsel.
Jordemoderen undersøgte mor, mærkede på mig gennem maveskindet – og så gav hun mor en ny tid om 14 dage, da hun ikke mente, at jeg havde travlt med at finde udgangen.
Da mor kom hjem var hun helt udmattet, og hun ringede til far i telefonen og pev så meget, at hun fik lokket ham til at tage McDonald’s mad med hjem fra arbejde.
Da far var faldet i søvn lå mor vågen det meste af natten.
Hun kunne mærke nogle slemme plukveer, og derfor kunne hun slet ikke falde i søvn.
Da det blev morgen, havde hun stadigt ikke sovet, og det begyndte at gå op for mor, at det vist ikke var plukveer, og at det nok ville blive i dag, hun skulle møde mig for første gang (jubiii!).
Kl 8 vækkede hun far og sagde:
“Jeg tror det er nu”
Far blev lysvågen i løbet af et enkelt sekund og sagde skræmt:
“er det NU, nu??”
Hvorefter han gik direkte ud i gangen, fandt en cigaret han havde gemt til lejligheden – og så stillede han sig ud på altanen og røg, mens mor kravlede ud i bad.
Mor var egentlig stadigt lidt i tvivl, fordi der flere gange havde været falsk alarm – så hun begyndte at ordne vasketøj i stedet – og pludselig gik den slimprop, som de sidste ni måneder havde beskyttet mig mod bakterier – og der kom også en masse blod (ja ja selve fødslen er ikke så lækker – men det er resultatet jo til gengæld!) – så nu var hun ikke længere i tvivl!
Far ringede til sygehuset og aftalte, at de skulle kigge forbi, og derefter begyndte mor at hundse rundt med ham.
Selvom hun efterhånden fik mere og mere ondt, så havde hun overskud nok til at tænke på alle de praktiske ting, som far slet ikke kunne overskue – så hun fik ham til at smøre madpakke, tømme skraldespand, finde sengetøj til Mormor – og endelig var hun klar til at tage af sted på hospitalet – her er det sidste billede af mig i mors mave, inden de tager af sted til hospitalet (man kan vist godt se, at mor har ret ondt nu)
Far får ringet efter en taxa, og mor bider tænderne sammen under køreturen.
Da klokken er 10.30 er de henne på Rigshospitalet hvor de møder den første jordemoder – en 80’er inspireret dame med blå mascara og pink nylonstrømper.
Hun får puttet mor i hospitalstøj, og far synes åbenbart, det ser så sjovt ud, at han lige skal have et billede af det – mor ser godt nok ikke ud til at have det lige så sjovt som far.
Mor bliver undersøgt og er ca. 2 cm åben (man skal være 10 cm åben, før man kan føde) – så der er lang vej igen.
Mor begynder at have ret ondt, så hun får en iltmaske, hun kan trække vejret igennem.
Det er hun rigtig dygtig til – og fordi hun skal koncentrere sig så meget om vejrtrækningen, så har hun lidt bedre styr på smerterne.
Her er klokken 11:22, og mor har det vist ikke ret godt.
Jordemoderen begynder at tale med mor om noget smertelindring – og hun foreslår en epiduralblokade, som er bedøvelse i rygsøjlen, som fjerner alle smerterne under veerne. Far får fremstammet, at det kun skal bruges som sidste udvej – men der bliver han ikke populær hos mor, som råber at hun vil have epidrualblokade NU!!!
Jordemoderen undersøger mor, og hun er stadigt ikke en gang 3 cm. åbent. Hun tager derfor vandet og lægger et ve-drop, som skal give mor endnu værre veer – men til gengæld må hun så få epiduralblokaden.
Narkoselægen som skal lægge blokaden bliver mors nye bedste vej – og da han langt om længe har fået den lagt, kan mor slet ikke mærke veerne længere, så nu har hun pludselig overskud til at grine og snakke, mens hun har veer.
Det kan man godt se på billedet hér kl 14.05
Glæden varer dog kort – og allerede efter 20 minutter har mor endnu mere ondt end før. Far får talt et alvorsord med 80’er jordemoderen, og hun fortæller, at der nu skal være jordemoderskifte, men at den nye jordemoder bare lige kan rette lidt på nålen, og så virker den helt som før igen.
Nu går der 1,5 time, hvor mor og far er alene på stuen. Mor har MEGET ondt, men far hjælper hende med at bevare roen – og hjælper hende med at huske at trække vejret gennem iltmasken.
Far har desuden fået til opgave at give mor lattergas gennem masken, når hun har veer – men fordi far er bange for, at det kan skade mig, så lader han bare som om, han giver mor lattergas – og i virkeligheden får hun stadigt bare ilt.
Kl 16 kommer den nye jordemoder. Hun er en ældre dame, som virker lidt stram i betrækket. Hun undersøger mor, som stadigt kun er 3 cm. åben – så hun skruer ve-droppet op for fuld styrke og beordrer mor op at sidde, så jeg kan ryge lidt længere ned mod udgangen.
Nu hvor mor ikke længere har iltmasken til hjælp, så går det pludselig ikke så godt længere. Heldigvis er far rigtig sød til at berolige mor – og til at få hende til at falde til ro igen.
Jordemoderen skruer endnu en gang op for ve-droppet og fortæller mor, at hun lige om lidt vil undersøge hende og derefter vurdere, om hun skal have ordnet epiduralblokaden.
Mor og far kan godt smile lidt, selvom mor har ondt, og far vist er en smule nervøs ved hele situationen.
Efter 45 minutter undersøge jordemoderen mor igen – og nu har hun åbnet sig fra 3 cm til 10 cm på de 45 minutter. Så nu skal hun bare vente på presseveerne, så jeg kan blive presset resten af vejen ud.
Mor venter og venter – og fortsætter i mellemtiden med at have meget ondt under veerne. Jordemoder bliver ved med at sige, at mor endelig skal presse, så snart presseveerne kommer – men de kommer altså bare ikke.
Her kan man se jordemoderen , der sidder og strikker tøj til sine børnebørn, mens hun passer på mor, der har veer.
Klokken 17.30 begynder jordemoderen at blive utålmodig. Hun tror vist ikke helt på, at mor ikke har fået presseveer og mener, at det bare er fordi, mor er bange for at presse mig ud.
Kl 18 går det dog op for hende, at det er rigtigt nok – og hun siger derfor til mor, at nu må hun presse mig ud uden presseveer.
Mor klarer det SÅ flot, og efter kort tid kan far se mit hovede, som næsten er på vej ud – og i næste pres – kl 18.17 presser mor mig ud på én gang.
Da de lægger mig op på maven af hende, kan hun slet ikke forstå, at jeg allerede er ude og spørger helt forvirret, jamen hvad er det.
Mor og far er begge to helt forelskede i mig lige fra starten (det siger vel næsten sig selv, så lækker som jeg er!!) – og jeg bliver rykket lidt længere op på mors mave og får et tæppe om mig – og så går jordemoderen og assistenten ud, så mor og far og jeg kan lære hinanden at kende.
Nu er vi lige pludselig en lille familie.
Klokken 19 bliver mor, far og jeg rykket over i en dobbeltseng – og mens mor og far kigger forelsket på mig, så skal jeg for første gang have noget ordentlig mad at spise.
Jeg har naturligvis styr på det lige fra starten – man er vel glad for mad!!
Klokken 20.20 kommer jordemoderen tilbage for at veje og måle mig – og for at undersøge, om jeg er i tiptop form.
Jeg måler 52 cm. og vejer 3740 gram – og så har jeg fået 10 ud af 10 point i apgar score – altså er jeg helt og aldeles perfekt!
Klokken 21.30 får jeg ENDELIG lov at komme over til far. Han sidder længe og kigger på mig, mens han græder, fordi han simpelthen bare er glad. Jeg ligger også lige så pænt og hygger mig hos ham – mens jeg tænker på alle de fantastiske ting, jeg kommer til at opleve sammen med ham. Ellers også ligger jeg bare og undrer mig over, hvad i alverden der pludselig er sket, når jeg for et par timer siden lå trygt og godt inde i mors mave 😉
Mor får mig i favnen, og jordemoderen kører os i en kørestol hen på vores stue. Vi får naturligvis den stue, som Kronprinsesse Mary lå på, da hun havde født både prinsen og prinsessen – men mindre kunne heller ikke gøre det!
Selvom mor jo normalt elsker mad, så har hun alt for travlt med at sidde og kigge på mig til overhovedet at ville have noget at spise.
Klokken er nu 00.30 og jeg har allerede skidt for første gang.
Far skal skifte min ble – og selvom han har pralet overfor mor med sine evner indenfor bleskift, så går det tydeligvis ikke så godt for ham, da jeg har fået lort over det hele på foden.
I løbet af natten når jeg at svine en del bleer, så jeg holder far travlt beskæftiget.
Her er klokken 3.53 og mor har ikke sovet endnu, selvom det har været en lang og hård dag. Hun har travlt med at ligge og kigge på både mig og far, mens vi sover ved siden af hinanden. Og så ligger jeg og siger nogle sjove knirkelyde – nærmest som en lille hundehvalp – og da lydene bliver lidt højere, tager hun mig op i sengen og putter med mig resten af natten.
Kys kys,
Del på Facebook