Vi har den sidste måneds tid haft Evomove stolen hjemme hos for at kunne anmelde den her på bloggen. Det er efterhånden et godt stykke tid siden, jeg første gang så den i noget PR materiale, og det var kærlighed ved første blik.
Jeg elsker dens udtryk, som er mere strømlinet og elegant end mange af de andre modeller på markedet (ingen nævnt, ingen glemt 😉 ), og jeg synes det er skønt at se en nyfortolkning på det område.
Vi bor i en forholdsvis lille lejlighed, så den passer virkelig godt ind, netop fordi den ikke er større, og fordi den er så luftigt i sit udtryk.
Men én ting er udseendet (som jo bestemt også er vigtigt – ingen tvivl om det!) noget andet er, hvordan den fungerer i hverdagen – og ikke mindst hvad børnene synes om den.
Først og fremmest, så var den rørende let at samle. Det tog mig ikke mange minutter (ja; MIG! 😀 ) og alt, hvad der skulle bruges til at samle den, fulgte med i pakken.
Dernæst er den virkelig let at indstille, så den passer til det barn, der sidder på den. Du justerer den faktisk bare ved at dreje på et håndtag – så når den først er samlet, skal der ikke bruges værktøj mere.
Trutten og Fidusen har taget rigtig godt imod den, og faktisk var Trutten allerede med inde over processen, da vi skulle bestille den. Man vælger nemlig selv farve inde på hjemmesiden – og der er et utal af muligheder ift træsort- farve på sæde/ryglæn/fodstøtte samt betrækket på puderne – og Trutten var meget stolt af selv at være med til at bestemme (han gik faktisk målrettet efter sort plastic med valnøddetræ, og da jeg et kort øjeblik prøvede at skifte over til en anden træsort, sagde han straks “ej ad mor – skynd dig at få det andet tilbage 😀 ).
Jeg har ikke selv fået så meget ud af at tale med dem om stolen – de synes, den er sej, men kigger ret uforstående på mig, når jeg spørger ind til, om den er god at sidde på 😀 – men den første uges havde vi faktisk også deres “gamle” stole stående fremme – og det var altid Nomi stolen, de valgte – så det siger vist alt om, hvordan de er at sidde på, og hvad børnene synes om dem 🙂
Personligt synes jeg også selv, at de sidder rigtig godt på den. De har en rank holdning, når de sidder på den, netop fordi den indstilles helt præcist og ikke efter nogle forskellige punkter
Jeg er vild med, at der er så mange gennemførte og gennemtænkte detaljer ved Nomi højstolen. Fx er betrækket vendbart, så der er to forskellige mønstre, man kan vælge mellem (og som min mand så elegant sagde, så behøver man dermed kun at vaske det hver anden gang, når det bliver beskidt 😀 ).
Der er små hjul under de bagerste ben, og når stolen så samtidigt ikke vejer ret meget, så betyder det, at børnene selv kan skubbe sig ind til eller væk fra bordet – og hold nu op hvor gør det tilværelsen lettere for os, at vi ikke hele tiden skal rejse os og skubbe dem ind, hvis de fx har været nede for at hente noget, og sætter sig op til bordet igen.
Eller hvad med den skønne detalje, at umbraconøglen, der skal bruges til at samle den, lige kan placeres i et rum under fodstøtten, så man altid ved, hvor de er, hvis man skal have skilt stolen ad?
Og den genialitet at du ikke skal bruge værktøj (ej heller umbraconøglerne), hvis du skal indstille stolens sæde eller fodstøtte i højden.
Derudover er den SÅ nem at gøre ren i forhold til vores andres stole. Plasticoverfladen på sæde og fodstøtte er helt glat, og der er ikke nogle skarpe kanter og hjørner, hvor snavset kan sidde og samle sig – det var faktisk en af de allerførste ting, min mand bemærkede ved stolen.
Sidst men ikke mindst, så er stolene virkelig, virkelig, VIRKELIG smarte, hvis du har et rundt eller ovalt spisebord, netop fordi de pga formen kan rykkes helt indtil bordet. Vores “gamle” stole var ret brede i det, og det betød at børnene aldrig kunne sidde ved siden af hinanden ved bordet, fordi det runder – og især Fidusen har ofte være ked af, at hun ikke kunne sidde helt op af sin storebror – men det kan hun nu!
Du finder som sagt stolen lige her – og både Trutten, Fidusen og jeg kan give den vores varmeste anbefalinger 🙂
Indlægget bringes i samarbejde med Evomove