Genial gaveidé – håndklæder med navn fra Georg Jensen Damask

georgjensendamask

P1170370

Se lige her – er det ikke en fantastisk gaveidé?
Georg Jensen Damask har i en begrænset periode åbnet op for muligheden for, at man kan bestille håndklæder med personlige navne på. De koster 390 kr – og er dejligt store (75×150) så det er virkelig et lækkert, stort håndklæde næsten a la et badehåndklæde – og i den fantastiske kvalitet, der er hos Georg Jensen Damask.

Med til historien hører, at det åbenbart var enormt populært i 70’erne – med personlige navne på håndklæderne fra Georg Jensen Damask, og da designeren bag dem fylder 90 år, har de valgt at genoptage idéen i en kort periode.

De kan kun bestilles til og med den 20. december, og bliver så leveret omkring den 20. marts, så selvom jeg normalt foretrækker at give en rigtig gave og ikke blot et gavekort, så tror jeg altså, jeg kommer til at gøre en undtagelse med nogle af mine gaver denne jul 😉

Jeg synes netop det er oplagt til de bedsteforældre, men ellers aldrig kan finde på gode gaver til, fordi de selv køber alle de ting, de ønsker sig og mangler – det her er nemlig én af de ting, de slet ikke ved, de godt kunne tænke sig, fordi de slet ikke kender til idéen 😀

Du kan bl.a. bestille håndklæderne lige her – men man kan vist også gøre det i deres egne butikker rundt omkring i landet.

 

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *