Forleden talte jeg med Manja om Voksiposer, og hun anede stort set ikke, hvad det var – fordi de har en helt anden kultur omkring middagsluren i Frankrig, hvor børn jo stort set aldrig sover ude – ja det gør de jo stort set ikke andre steder end i Danmark.
Jeg brugte den rigtig meget til Fidusen – og jeg ELSKEDE, hvor nemt og praktisk det var at kunne putte en baby derned bare i almindeligt tøj, når hun var faldet i søvn under en amning, så jeg ikke skulle til at stå og putte hende i køredragt og andet varmt tøj, når hun skulle lægges ud i barnevognen.
Da Trutten var lille, havde jeg desværre ikke helt forstået det geniale koncept, så der havde vi den ikke – og efter at have prøvet begge dele, så er jeg slet ikke i tvivl, når jeg varmt anbefaler voksiposen til alle de nybagte mødre, jeg har i min omgangskreds. De koster en del, men de er alle pengene værd!
I denne weekend kan de fås med 20% rabat – og det er noget af en besparelse, fordi det er én af de varer, man ellers sjældent finder på tilbud eller udsalg – du finder alle slags lige her.
Har du sværget til voksiposen – andre udgaver – eller bare en god gammeldags dyne?
Dette indlæg indeholder affiliatelinks – klik her for at læse mere.
Del på Facebook