Jeg skal på date med min mand på tirsdag, og jeg GLÆDER mig. Han har været i Barcelona hele denne uge – og udover at man står alene med hele arbejdsbyrden med aflevering og afhentning af børn, aftensmad og vasketøj – så savner jeg ham også, og savner især at tale med ham på et lidt dybere plan end et tre minutters telefonopkald fra morgenmadsbuffeten på hotellet 😉
Det er desværre alt for sjældent, vi får lidt tid alene sammen – altså hvis man ikke tæller den der time, vi holder os vågne i sofaen, efter børnene er puttet om aftenen 😉 Vi har desværre ikke nogle oplagte barnepiger tæt på – så derfor ser jeg også ekstra meget frem til det, når vi endelig får chancen for at komme ud sammen.
Vi skal først og ud at spise – på et spændende restaurantkoncept, som jeg glæder mig til at kunne fortælle mere om (hvis det altså er så godt, som jeg regner med 😀 ) – og derefter har vi talt om at tage på casino. Vi har før forsøgt os med et online casino – eller dvs. min mand har prøvet det flere gange og har tålmodigt forsøgt at lære mig reglerne i de forskellige spil – men det fanger mig ikke helt, og jeg vil altså hellere forsøge mig med “the real deal”. Jeg har prøvet et rigtig casino en enkelt gang før, hvor jeg puttede en 20 kroner mønt i en énarmet tyveknægt – trak en enkelt gang, og så væltede det ud med i alt et hundrede 20-kroners mønter – se dét er noget, man kan forstå (og de blev fluks omsat til et par nye sko).
Jeg vil rigtig gerne have fundet et nyt outfit til anledningen (jeg synes i det hele taget, jeg mangler tøj til de lidt mere festlige lejligheder) – og lige præcist dette outfit ville jeg bestemt ikke have noget i mod at tage på på tirsdag. Det er helt klassisk, enkelt – og helt fantastisk smukt. Kjolen og øreringene er fra Malene Birger, skoene fra Ganni og clutchen er fra Balenciaga – så det bliver desværre nok ikke lige det, jeg ender i – men man har jo lov at drømme 😉
Sponsoreret indlæg
Del på Facebook