Mad med mindre kemi – tror du eller ved du?

Har du tjek på alt det med fødevarer og kemi?
Vidste du fx, at der er grænser for, hvor mange rosiner du må give dit barn om dagen, fordi de indeholder svampegiftstoffer?
Hvilken emballage er det bedst at opbevare maden i for at undgå, at det afgiver gifte stoffer til maden?
Hvordan er det nu – må man genopvarme mad, der indeholder spinat?

Det kan være virkelig svært at finde rundt i – og der er så mange skrøner omkring mad og kemi, som slet ikke er korrekte, så man kan ende med at tage de helt forkerte hensyn – eller endnu værre: at man ikke får taget de rigtige hensyn. Derfor spørger de: “tror du, eller ved du?”.

Jeg indrømmer gerne, at det ikke er noget, jeg tænker ret meget over i min hverdag. Da Trutten var helt lille, læste jeg en folder fra min sundhedsplejerske – og lidt af den info, kan jeg huske endnu – som fx det med begrænsning på rosiner – og at spinat gerne må genopvarmes – men jeg fandt fx aldrig helt ud af det med emballagen, da jeg fx malkede ud og ville fryse mælk ned til ham.

Fødevarestyrelsen har sat gang i en kampagne for Mad med mindre kemi – hvor de bl.a. har lavet denne film og en nem og overskuelig hjemmeside med fakta, som du kan komme videre til, hvis du klikker på filmen (faktisk har de endda en facebook side, hvor der sidder eksperter klar, man kan spørge til råds).
Jeg blev selv overrasket over flere af de fakta, der præsenteres på siden – både positivt og negativt.


 

Dette er et sponsoreret indlæg – men indhold og meninger står jeg selv for – og det er vigtig viden, jeg meget gerne vil formidle videre.

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *