Vind et gavekort på 500 kr til Bolia



EDIT – den heldige vinder er nu fundet – det blev: Katrine Gunnersen. Stort tillykke 🙂

Jeg har fået lov at udlodde et gavekort på hele 500 kr til Bolia til en heldig læser for at fejre noget.

Bolia har nemlig netop lanceret deres nye kollektion, som ledsages af en lookbook – og det er en lidt speciel én af slagsen – på den absolut positive måde altså.

Den er interaktiv – og er skabt ud fra nogle finurlige sætninger, som er lige så skæve som flere af de looks, der vises når du klikker på linket. Det er en hyldest til livet – og til det liv, vi lever i vores egne hjem.

All of you. You wonderful, peculiar and intriguing people that live with our furniture. You have some amazing stories to tell. Stories of love, frustration, secrets and lies. Of happiness and tragedy, the bizarre, and the incredible. The tender and heartbreaking. The extraordinary and mesmerizing.

Our homes are not just our homes. They are the scenes of the most captivating stories of all. Welcome to the greatest show on earth.

Life.

Sådan skriver de selv i pressematerialet – og det er jo sandt.

Da min mand og jeg flyttede sammen, købte vi med det samme vores sofa og spisebord fra Bolia. Det var de første møbler, vi købte sammen – og det var dem, der dannede rammerne om vores første tid sammen i lejligheden. Jeg blev gravid med Trutten, vi flyttede i en ny og større lejlighed – og møblerne flyttede med. Trutten blev en tumling, der ofte bruger sofaen som piratskib eller fort. Pludselig en dag fik han selskab af en lillesøster – men møblerne fra Bolia var stadigt de samme.

Nu sidder vi pludselig 4 personer rundt om det spisebord – og sofaen er nu også inddraget som dukkehospital og udstillingsvindue for fantastiske legokreationer. Det er lidt sjovt at tænke på, hvor mange historier, der har udspillet sig omkring de møbler – og hvordan de har fulgt os gennem en efterhånden lang periode af vores liv. Jeg har ammet begge mine børn i den sofa, jeg blev friet til i sofaen, vi har haft alvorlige samtaler over spisebordet, vores første fælles jul blev fejret omkring det bord – det har været midtpunktet for utallige fødselsdage, fester og fredagsaftener med rødvin og hygge.

Men nu til konkurrencen – for at deltage, så skal du klikke dig ind på Bolias lookbook. Kigge de forskellige looks igennem, og så lægge en kommentar til dette indlæg, hvor du skriver det citat (eller første del af det), der er tilknyttet dit favoritlook eller yndlingsmøbel.

Konkurrencen slutter på søndag d. 25/8 kl 22, hvorefter jeg udtrækker en vinder, der offentliggøres i dette indlæg samt får direkte besked.

Held og lykke 🙂

Konkurrencen bringes i samarbejde med Bolia

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *