Udover mine smukke øreringe fra Julie Sandlau, er der også noget andet “nyt” i mit tilbehør – nemlig mine sko.
Min søde mor har, som jeg har fortalt her, gennem en del år sparet op i mønter, så jeg kunne betale mine brudesko med dem. Jeg endte dog med at finde skoene online – efter tip fra en sød læser på min Facebook side – så jeg skal i banken og sætte alle mønterne ind på min bankkonto som betaling i stedet 🙂
Skoene er fra Jimmy Choo og modellen hedder Beck. Jeg var egentlig oprindelig faldet for en version med grov guldglimmer, men jeg var faktisk ret nervøs for, om blonderne i min kjole ville hænge fast – så det droppede jeg igen (Fie var ude for samme problem og endte med at løse det ved at vikle vitawrap rundt om sine sko – haha). Så fandt jeg dem i denne farve, der hedder champagne. Den er lidt svær at fange på billeder – men de er en glimtende sølv farve med en masse guldtråde flettet ind – så de får sådan et varmt gyldent udtryk uden dog at være helt guldfarvet.
Der er en lillebitte kilehæl på skoene på ca. 1 cm – så jeg får den der fine statur, det trods alt giver – og stadigt ikke stiger så meget i højden, at det ødelægger familieidyllen herhjemme 😉
Og så er der peeptoe – det har jeg bevidst gået efter, fordi det er et sommerbryllup, hvor det (forhåbentlig 7-9-13) bliver godt vejr – og så er det også fint, at man lige kan ane mine lakerede negle.
Så selvom det har været svært at finde de helt perfekte sko, nu hvor jeg ikke kunne vælge stiletter, så synes jeg, det er lykkedes over al forventning og jeg glæder mig sådan til at få dem på til mit bryllup.
Ps. undskyld for billedspam – men de er så smukke, at det var svært at lade være!
English:
I bought these shoes for my wedding – it’s Jimmy Choo – the model name is Beck and the color is champagne.
Del på Facebook
Undskyld jeg spørger, men hva str er de? Vil du evt saelge dem?
De er vist str. 39,5 men det vil jeg desværre ikke -de bliver gemt som et minde om en rigtig god dag 🙂