Trutten på Tur med DFDS til Oslo dag 3

Endelig – ENDELIG fik jeg vristet computeren fri fra min Mor, så jeg kunne give jer sidste del af min fortælling om min tur til Oslo med DFDS.

Hvis du er gået glip af de første to afsnit (det regner jeg naturligvis ikke med – du føler vel mig: Trutten over alle Trutter trofast og omhyggeligt på både bloggen, Facebook og Instagram?) Så finder du fortællingen om dag 1 her og dag 2 her.

De to første dage havde været helt fantastiske – luksus, forkælelse og oplevelser ud over alle grænser – sådan bør livet som Trut nemlig også være! Dag 3, derimod, det var en helt anden sag!

Jeg vågnede frisk og veludhvilet efter en god nats søvn i min fantastiske store hotelseng – og så var jeg ellers klar til at give mig i kast med hotellets store brunchbuffet.

Ser du; min mor har siden jeg var helt spæd haft mig med til alverdens forskellige brunchsteder i København i selskab med hendes veninder, så jeg er en erfaren herre på det punkt.

Heldigvis blev jeg ikke skuffet – jeg fik beordret min far ud efter mine favoritter: blødkogt æg, pandekager, en smule frisk frugt og flere pandekager. Bedst som jeg havde sat mig til bords, blev jeg imidlertid afbrudt af hotellets brandalarm, og vi besked på omgående at forlade hotellet. Hrmpf!

Det viste sig heldigvis at være falsk alarm – så jeg fik mig en ny portion mad og blev glad, mæt og veltilfreds. Vi tjekkede ud fra værelset og konsulterede igen guiden på Oplev Oslo, og vi besluttede os for at besøge Den Lille Kokosbollefabrikken – destinationen, var noget både Fidusen og jeg var særdeles tilfredse med – og min Mor og Far ville gerne på en gåtur gennem det meste af byen.

Vi gik i lang tid – vi gik faktisk i rigtig lang tid, og jeg begyndte at blive svært misundelig på Fidusen, der henslængt lå og dasede i sin klapvogn, mens jeg måtte høre på mine forældres prædikener om, at når man er en stor dreng som mig, så kan man også holde til at gå hele vejen.

Da vi langt om længe nåede frem, var jeg også så sulten, at jeg var mere end klar til at indtage flødebollefabrikken. I guiden står der, at opskriften er en velbevaret hemmelighed helt tilbage fra 1939, men desværre var butikken for nyligt blevet solgt, og de flødeboller var desværre ikke, hvad de havde været – hvilket flere lokale bekræftede, da vi bagefter kom ud fra butikken.

Både Fidusen og jeg tog dog for os af retterne – og jeg føler mig da også ret overbevist om, at det vil være et hit hos de fleste andre børn – men måske man kunne finde tilsvarende lækkerier uden at begive sig ud på den lange gåtur 😉 I hvert fald skal man ikke forvente en flødebollefabrik – men nærmere bare en café, der har specialiseret sig i flødeboller 🙂

Fyldt med sukker og dermed energi begav vi os tilbage mod centrum, så vi ikke var alt for langt væk, når vi skulle med færgen tilbage mod København. Jeg var allerede begyndt at glæde mig, for jeg havde bestemt ikke glemt al den luksus, jeg havde omgivet mig med på turen mod Oslo – det skulle blive godt at gentage succesen.

Da vi nåede frem til færgen, gik vi ind i elevatoren, hvor jeg til min gru så, at min Mor trykkede på én af de nederste knapper. Hvad var der nu blevet af min luksussuite på øverste dæk – hvad foregik der?

Det viste sig, at et stort firma havde booket sig ind for at holde firmafest på Færgen – og de fine chefer havde dermed snuppet MIN kahyt – minminMIN! – min mor og far vidste godt nok allerede hjemmefra, at der ikke var plads, men det havde de ikke turde at fortælle mig af frygt for, at jeg så nægtede at tage med – og det forstår jeg ærlig talt godt!

Vi blev indkvarteret på det nederste dæk blandt – gisp – PØBLEN!

Det var faktisk to kahytter, hvor man kunne åbne døren imellem – og i hver kahyt var der så en køjeseng med to køjer – dvs. at Fidusen og jeg sov nederst og vores Mor og Far sov øverst – i hver vores værelse. Der var et toilet i hver kahyt og et lillebitte bord – og så var der altså ikke andet. Intet tv, ikke nogen internetforbindelse, ikke noget køleskab – og intet vindue.

Efter at have sundet mig lidt ovenpå de barske kendsgerninger, begav jeg mig ud på skibet for at gå på opdagelse. Vi fik besøgt de forskellige legepladser, spillerhaller osv. – og til aftensmaden fik vi lov at slå os løs i deres aftensmadsbuffet – både mine forældre og jeg kan dog varmt anbefale, at man i stedet vælger én af restauranterne, som vi gjorde på udvejen – det var klart mere lækkert mad.

Vi mødte en rigtig sød dreng og hans mor, som forærede os nogle rygsække med legetøj i, som de havde fået, fordi de havde meldt sig til børneklubben om bord på færgen. De var et kæmpe hit hos både Fidusen og mig – der var sørøverkikkert, farvekridt og et hæfte med sjove historier i – så det kan godt anbefales at lokke din mor og far til det, hvis du skal ud at sejle.

Da Fidusen og jeg skulle i seng, var der ikke rigtigt så meget for mine forældre at lave. De var jo nødt til at blive i kahytterne hos os – og eftersom der ikke var hverken TV, internetforbindelse eller en sofa, de kunne sidde i, så var de faktisk også nødt til at lægge sig til at sove – i hver sin køje i hver sin kahyt.

Efter en times tid røg vi dog ind i et kæmpe uvejr – faktisk stormede det så meget, at færgen var nødt til at lægge til kaj i en havn undervejs, så vi blev en times tid forsinkede. Faktisk var bølgerne så høje, at man slet ikke kunne gå uden at skulle have fat i noget – og vi kunne høre ude på gangen, at mange andre blev søsyge – men både Fidusen og jeg sov fra det hele.

Næste morgen vågnede vi ved en liflig duft af bacon og pølser – vores kahyt lå tilsyneladende i direkte forbindelse med køkkenet, så vi kunne tydeligt dufte, at de var i gang med at forberede morgenmaden 😉

Brunchbuffeten på færgen var til gengæld fabelagtig. Der var alt, hvad man overhovedet kunne tænke sig – og det var virkelig lækkert tilberedt – så det var en skøn måde at afslutte en knapt så skøn færgetur på.

Moralen ved denne fortælling er: at hvis man skal rejse med børn på Oslofærgen, så kan det ALTID betale sig at betale lidt ekstra for at blive upgradet til en større kahyt med vindue, mere plads – og faktisk allerhelst en Commodore suite, fordi den ligger i forbindelse med et opholdsrum, hvor forældrene kan sidde, når børnene sover – og fordi der er fri adgang til snacks og drikkevarer, som altid er rart, når man rejser med børn.

Men altså: til trods for en lidt kaotisk hjemrejse, så havde vi en fuldstændig fantastisk tur med DFDS til Oslo – og der er stadigt en del punkter på Oplevoslo.dk guiden, som vi ikke nåede, og som jeg rigtig gerne vil prøve – fx en reptilpark og et helt fantastisk pizzeria.

Jeg har dog hørt mine forældre gå og hviske om, at de gerne vil af sted UDEN os – hvad er meningen nu med det? Min Mor siger, de vil have en romantisk tur – men jeg ved ærlig talt ikke, hvad hun mener – jeg synes da altid, jeg er sød til at fortælle, at jeg elsker hende – og til at putte i ske med hende om natten.

Næh jeg har planer om, at vi igen skal af sted hele familien sammen, og tage et smut til Kardemommeby – det er da noget sjovere end at sippe champagne og flette fingre 😉

Kys kys,

 

 

Vi er blevet inviteret på turen af DFDS, men meninger, holdninger og anbefalinger kan ikke købes her på bloggen og er således 100% mine egne.

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *