Der er enormt mange små pigebørn her på Petit Podium, så jeg bliver faktisk ofte spurgt, om jeg ikke godt vil vise lidt mere drengetøj, så der kan komme lidt mere inspiration til alle os mødre med søde små drenge.
Indrømmet; det ER nok lidt mere sjovt at shoppe – og blogge – tøj til piger. Primært fordi der findes meget mere flot tøj til piger – og så også fordi det jo ligger lidt tættere på ens egen smag og stil 😉
Men her kommer en kollage med noget af det lækre drengetøj, jeg har fundet hos Esprit lige nu. Jeg er primært gået efter den stil, jeg selv ville vælge til Trutten. Stilet og Preppy med et maritimt touch – og med masser af plads til at være en glad og aktiv børnehavedreng.
Trutten går oftest i polo t-shirts – eller andre tynde langærmede bluser – og så har han en cardigan udover. Det fungerer rigtig godt, fordi han så nemt kan tage cardiganen af, hvis han lege voldsomt og får det for varmt.
Dertil har han næsten altid jeans eller et par chinos – og så et par sneakers – flot og helt perfekt til at slå sig løs i børnehaven 😉
Esprit har faktisk et overraskende godt udvalg af børnetøj til rigtig gode priser – og meget af deres tøj har et lidt sporty look, som jeg rigtig godt kan lide, så længe det ikke tager helt overhånd – det skal jo også stadigt være nydeligt at se på 😉
Dette indlæg bringes i samarbejde med Esprit
Del på Facebook