Opskrift på kage a la Christianshavnertærten

Christianshavnertærte opskrift




Jeg ELSKER Christianshavnerkagen / Christianhavnertærten fra Lagkagehuset.

Det er nok faktisk det allerbedste, jeg kan få, hvis jeg skal købe en kage fra en bager.

For nogle uger siden, havde de lavet en virkelig god variant med den samme lækre bund og en mascarponecreme toppet med frisk melon – og den vippede altså christianshavnerkagen af pinden.

I weekenden hvor Fidusen havde fødselsdag, besluttede vi os for at forsøge at gøre dem kunsten efter.

Jeg googlede mig frem til lidt forskellige bud på opskrifter og endte med følgende opskrift, som virkelig ramte plet.

 

Christianshavnertærte a la Lagkagehuset

Bunden:

190 g groft hakkede hasselnødder

140 g fint hakkede hasselnødder

190 g æggehvider

375 g sukker

15 g vanillesukker

15 g bagepulver

75 g knuste kiks (vi brugte digestive, men de var altså lidt for salte)

En knivspids salt

Mascarponecremen:

500 g mascarpone (2 alm. bøtter)

Kornene fra 2 vanillestænger

fintrevet citronskal fra 2 usprøjtede citroner

½ l. piskefløde

ca. 8 spsk flormelis

Pynt

2 slags meloner (ikke vandmelon)

Fremgangsmåde:

Æggehviderne piskes helt stive, hvorefter du tilsætter sukker blandt med vanillesukker lidt efter lidt. Pisk godt igennem og vend herefter kiks, nødder, bagepulver og salt i dejen.

Dejen skal fordeles i en smurt springform – men sørg for at smørre den virkelig godt og overveje evt. at putte bagepapir i, for vores dej brændte altså en smule fast i siderne på springformen.

Herefter skal den have ca. 40 minutter ved 200 g – hold godt øje med den, så den ikke brænder på.

Den tages ud af ovnen og formen og køles helt af.

Derefter pisker du fløden til flødeskum, og vender det forsigtigt sammen med mascarponen, vanillekornene og citronskallen. Tilsæt til sidst flormelis og vend forsigtigt det hele sammen.

Cremen fordeles ovenpå den afkølede bund og toppes med en masse finthakkede melontern (gerne finere end på mit billede) og voila – du har den mest fantastiske kage, som helt sikkert vækker stor succes.




 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *