Jeg håber, du nyder et par fredelige, højtidelige dage i familiens skød med påskefrokost, æggejagt og chokolade en masse.
Jeg har desværre ikke haft tid til at holde fri her i Påsken – men weekend må man have, så vi skal heldigvis besøge min søde søster i det jyske, hvilket forhåbentlig kan give mig en lille smag på påskehyggen.
I går havde Farmor arrangeret æggejagt i Onkel og Tantes sommerhus – en tradition, som vist efterhånden har stået på hvert år, siden Trutten blev født- og alle børnebørnene elsker det! Fidusen kom for alvor ind i kampen i år og gav sine ældre fætre kamp til stregen. Det er vel chokolade, der er på spil 😉
Del på Facebook