Mit absolutte favoritmærke, når det kommer til børnetøj, er Poppy Rose – hvilket vist næppe kan komme bag på dig, hvis du læser med herinde fra tid til anden 😉
De har netop startet udsalg på deres webshop, hvor der er 50% på ALT – hvis blot du benytter rabatkoden: SalesJan13
Det fantastiske ved Poppy Rose, er at tøjet er så klassisk, at man uden problemer kan købe ind til de kommende sæsoner. Jeg har faktisk altid et dokument på min computer, hvor jeg løbende lægger links ind til de ting, jeg går og drømmer om – og når udsalget er i gang, så kan jeg link for link tjekke, om der mon skulle være noget at spare på de ting, jeg endnu ikke har købt 😉
Så her følger min liste med ting fra Poppy Rose. I realiteten får jeg nok desværre ikke købt det hele, men Trutten skal i hvert fald have sig et nyt sæt tøj til sin fødselsdag i næste uge, og så mangler Fidusen noget så forfærdeligt en lun elefanthue – og mon ikke hun også skal have nyt tøj til Truttens festivitas? 😉
Klassisk blå skjorte -.- Grå cardigan i merino uld -.- Mørk blomstret tunika -.- Elefanthue i 100% merino uld -.- Strikkede bukser i uld -.- Lyserød Cardigan -.- Leopard leggings
Nu har jeg efterhånden købt Poppy Rose til både Trutten og Fidusen i flere år, og jeg har fundet mig nogle vinterfavoritter, som ganske vist afviger en smule i farve og design fra år til år, men som alligevel er favoritter, og som er blevet fast inventar i vores vintergarderobe:
- Køredragt i ren uld – Fidusen er så småt ved at vokse ud af den, hun har nu – og hun er desværre ved at være for stor til endnu én, men hold da op hvor har vi brugt de køredragter meget!
- Strikkede futter til små børn – Fidusen bruger dem stadigt hver dag til sin middagslur i barnevognen.
- Strikkede bukser – de er så bløde og varme og hæmmer på ingen måde barnet i dets leg eller når det skal øve sig i at kravle – jeg kan slet ikke anbefale dem nok!
- De lune huer og elefanthuer i ren uld – de har en fantastisk god pasform, og selvom begge mine børn hader at have hue på, så lader de mærkeligt nok altid være med at hive dem af, når det er huerne fra Poppy Rose.
- Cardigans i uld – der findes et utal af forskellige modeller, men fælles for dem alle er, at de er flotte, varme og i en fantastisk god kvalitet, så vi sagtens kan bruge dem to vintre i træk, selvom de bruges næsten dagligt.
Dette indlæg bringes i samarbejde med Poppy Rose, men alle meninger, der kommer til udtryk, er 100% mine egne – dem kan man ikke købe sig til 😉
Del på Facebook