Gode ting i en travl tid

Jeg kan godt mærke, at vores december har været lige vel hektisk.

Min kæreste har arbejdet meget og været en del i udlandet i den forbindelse, jeg har haft meget travlt med julekalenderen her på bloggen og en del andre blogrelaterede ting, jeg er så småt begyndt at tænke på min jobsituation, når Fidusen starter i vuggestue, og jeg får afleveret mit speciale – og er i den forbindelse begyndt at skrive ansøgninger, networke og hive fat i nogle af de forbindelser, jeg har. Jeg har forsøgt at få det hele i forbindelse med Fidusens vuggestuestart til at gå op i en højere enhed (hvilket endnu ikke er lykkedes, desværre) – og så har jeg også forsøgt at julehygge med børnene, så meget som overhovedet muligt.

NU er det juleferie, og NU er det snart jul – hvilket vi i øvrigt skal fejre hjemme hos os selv – kun vores egen lille, fantastiske familie (åh hvor jeg glæder mig) – så nu skal vi alle lidt ned i gear – og der skal lige indkøbes julegaver, juletræ og handles til juleaften 😀

Men i hvert fald, så har jeg hver dag nydt en lille stund for mig selv, når Fidusen tog sin middagslur – hvor jeg omgav mig med gode, velsmagende og flotte ting – mens jeg tog en halv times kaffepause uden blog, uden mails og uden telefon – og jeg tror, det har reddet mig gennem den hektiske måned 😉

God stempelkaffe i mine yndlingskrus fra Royal Copenhagen, et blødkogt æg i stager fra Muuto, lækkert chokolade fra en af mine utallige chokoladejulekalendere, fyrfadsstager fra Maria Black, en fin skål fra Ferm Living (som faktisk senere er blevet inddraget til en juledekoration), hyggelig sukkerskål fra Lagerhaus og smukke Fusuma dækkeservietter fra Georg Jensen Damask

Hvad omgiver du dig med, hvis du har brug for lidt selvforkælelse og point ind på pluskontoen?

Du kan stadigt nå at være med i min konkurrence om en smuk, smuk diamanthalskæde fra Jane Kønig til en værdi af 1.700 kr – og så har Manja i dag åbnet op for en konkurrence om labre sko fra 10-is til en værdi af op til 1.500 kr – hendes konkurrence finder du her.

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *