Fidusen lufter her sit nye tøj fra Zara – som jeg fortalte om her.
Kjolen er virkelig lækker og blød – også efter vask, så den kan varmt anbefales!
I dagens anledning, handler de finurlige fredagsfacts denne gang om Fidusen
- Hun blev født med helt sort hår – lidt svært at forestille sig nu, og når jeg ser babybilleder af hende, kan jeg næsten ikke kende hende.
- Hun er en temmelig bestemt dame, som meget tidligt i livet lærte at sige klart og tydeligt NEEEEJ! – hvilket måske også hænger sammen med, at hun har en storebror, der elsker at lege vildt og voldsomt med hende 😉
- Hun hed Esther den første måneds tid af sit liv, indtil hun fik det smukke navn, hun har i dag.
- Hun er tosset med at se Bamse & Kylling, Peter Pedal og Rasmus Klump (bammer, pelle og kump)
- Hun har været syg lige siden fødslen, ikke noget livstruende, men vi er faste besøgende på Rigshospitalet, og det er også grunden til, at hun stadigt er hjemme hos mig, selvom hun er mere end 1,5 år nu.
- Pga. sin sygdom vokser hun heller ikke helt, så meget som hun burde – så hun er en lillebitte Fidus, der stadigt passer meget af sit tøj fra sidste år 😉 Heldigvis er hun foran i sin udvikling på alle andre punkter – og hun er verdens gladeste lille pige <3
- Hun elsker hunde, græskar, bamser, dukker, tasker, sko, vores kat og sin storebror.
Strikkjole: Zara -.- Leggings: Zara -.- Sko: Angulus (fåes her i vinterudgaven) -.- Hund: Brio
Obs. Nogle links i dette indlæg er affiliatelinks, hvor jeg får en mindre procentdel af et eventuelt køb genereret via linket.
Varen koster ikke ekstra for dig – det er udelukkende butikken, der betaler min kommission.