Det er faktisk desværre begrænset, hvad jeg har af billeder af Trutten fra Manjas bryllup.
Han havde alt for travlt til at blive fotograferet.
For travlt med at smage lækre franske snacks, for travlt med at udforske det franske slot, for travlt med at spille Angry Birds på vores iPhone – og lige efter dette billede blev taget, havde han travlt med at charme damerne.
Da vi 4 Petit Podium piger stod samlet udenfor kirken lige efter vielsen, blev han ved med at stå og hive i mig, fordi han skulle fortælle mig noget. Da jeg bukkede mig ned, mumlede han genert “du skal sige til dem, at jeg synes, du har nogle meget flotte veninder”.
Først troede jeg, at det faderlige ophav havde instrueret ham i, hvordan man indynder sig hos pigerne – men det viste sig ikke at være tilfældet. Han er tilsyneladende et naturtalent, når det kommer til smiger og charme – han skal nok blive farlig, når han bliver lidt ældre 😉
Trutten: Bukser: Poppy Rose -.- Skjorte: Poppy Rose -.- Sandaler: Angulus
Fidusen: Kjole: Pale Cloud -.- Sko: Angulus
English:
My son was too busy at Manja’s wedding to have his picture taken.
However here is a photo, where you are able to see his outfit – Poppy Rose and Angulus – it doesn’t get any better than that 😉
Del på Facebook