Pailletter og smuk rygdetalje på kjolen fra IRO

 

Kan du huske denne smukke sag fra IRO, som jeg var så heldig at få til en rigtig god pris på Ebay?

Det gik desværre ikke helt så nemt med at få den til Danmark; først sad den fast i tolden, så lavede de en fejl og sendte den retur til USA, så måtte jeg betale porto for at få den sendt igen, og så røg den naturligvis i tolden igen.

Den nåede dog at ankomme lige i tide til  min venindes fantastiske 30 års fødselsdag – faktisk hentede jeg den på posthuset dagen inden, da jeg på tracking nummeret kunne se, at den var nået frem, selvom jeg ikke havde fået en pakkeseddel.

Kjolen er simpelthen SÅ fantastisk, at ingen billeder kan yde den retfærdighed – og slet ikke disse billeder i dårligt lys med selvudløser (jeg når stort set aldrig at få taget ordentlige billeder, når jeg skal ud, fordi jeg altid er færdig i sidste øjeblik) 😀

Pailletterne er helt matte, der er så mange af dem, at kjolen falder tungt og flot, og så har den simpelthen den smukkeste ryg, man overhovedet kan tænke sig – en fin, dyb udskæring, som aldrig bliver for meget, fordi kjolen har halvlange ærmer og har en høj halsudskæring foran.

Jeg satte håret op i stil med denne frisure, lavede smokey eyes og så tilsatte jeg et par enkle sorte stiletter og min helt plain sorte pochette fra Louis Vuitton – kjolen var så smuk i sig selv, at jeg helst ville holde resten på et enkelt niveau.

English:

This is my new sequin dress from IRO – I love it with the beautiful deails on the back and the heavy black/grey sequins.

I added smokey eyes – a hairdo like this and simple black pumps and a black clutch.

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *