Fidusen har nu været flot gående i nogle uger, og derfor er det på høje tid, at hun får sig sine første rigtige sko.
Hun blev allerede tidligt i livet begavet med fine designersko, men dengang var det bare til at pynte på hendes små fine fødder – nu er det serious business; hun løber af sted, så snart hun overhovedet ser sit snit til det og skriger som en tosset, hvis vi så meget som vover på at tage hende op.
Det er egentlig et lidt dumt tidspunkt, for udsalget har raset løs i et par uger, så de fleste ting er væk – og samtidigt har butikkerne endnu ikke fået efterårskollektionerne hjem.
Jeg fandt dog disse fine begyndersko fra Angulus hos Søstjernen (som har den fineste butik her på Østebro og nu også har en webshop) – de er i en smuk gammelrosa farve, og de støtter rigtig godt om foden, hvilket et par små vaklende fødder har god brug for.
Jeg ved ikke helt, hvad det er – men jeg synes bare, der er et eller andet magisk over de allerførste sko – Trutten havde disse sko – hvilke sko havde dit barn første gang? (og har du det mon overhovedet på samme måde som mig, så du husker den slags?)
English:
My daughter recently learned how to walk, so I just bought her very first pair of shoes – a beautiful pair of rose Angulus from Søstjernen.
Which shoes were the very first pair, you bought for your child?
Del på Facebook