Trutten på Tur: Dukketeater med Den Glade Løve

I fredags havde jeg virkelig skruet charmen på for at få min Mor til at holde tidlig weekend sammen med mig – jeg havde nemlig spændende planer for os!

Jeg skulle på min allerførste teatertur – en tur i Det Lille Teater her i København for at se Den Glade Løve som dukketeater.

Jeg var meget spændt, men også en lillebittesmule nervøs. Forstår du; det der med løver er jeg ærlig talt en smule bange for. Det er fx altid løver, der dukker op inde på mit værelse, når lyset er blevet slukket – og det er altid løver der kommer frem, hvis jeg er ked af det eller bange.

Men min Mor havde forklaret, at stykket jo hedder “Den Glade Løve”  -og at det derfor var en rigtig sød og rar løve.

Det var fredag formiddag, vi var derinde – og der var åbenbart også flere vuggestuer, der havde valgt lige netop denne dag til en teatertur. Aldersgrænsen var 2-4 år – og eftersom jeg netop er fyldt 3 år, så var jeg præcist midt i målgruppen.
Nogle af de andre børn var ret små, og de forstod ikke helt det, som jeg ellers havde øvet hjemmefra med min Mor, nemlig at man skal være stille, når man er i teatret. De larmede og råbte nogle gange så højt, at man slet ikke kunne høre forestillingen (jeg forsøgte mig flere gange med at tysse på dem på bedste politimandsmaner, men det hjalp desværre ikke).
Vi sad på nogle må bænke ret tæt på scenen, så man rigtigt fik hele oplevelsen med, og det sitrede i hele kroppen på mig, da stykket gik i gang.

Stykket er bygget over en klassisk børnebog af Louise Fatio, Den Glade Løve, som handler om en rigtig sød og rar løve, der bor i en lille fransk by i en Zoologisk Have. En dag smutter løven ud i byen for at sige “Bonjour” til alle de mennesker, der normalt hilser på den i Zoo. Menneskerne ved dog ikke, at Løven er sød og rar, så de løber alle væk fra den og vil ikke hilse, og det bliver løven lidt ked af.

Det blev næsten lidt for meget af det gode for mig, så jeg skyndte mig at råbe “Bonjour Glade Løve” – og jeg er ganske sikker på, at lige netop dét gjorde udslaget for, at stykket endte godt og lykkeligt igen.

Jeg var meget fascineret af dukketeateret og var dybt opslugt af handlingen og koncentreret under hele stykket, som varede 35 minutter (min Mor påstår, hun aldrig har set mig sidde stille i så lang tid af gangen) – og lige siden har jeg været noget af en verdensmand, når jeg har imponeret damerne ved at sige “Bonjour”.

Forestillingen kører frem til den 29. april, så jeg synes bestemt, du skal prøve at lokke din Mor/Far/Bedsteforælder eller endda din yndlingspædagog med derhen – jeg har i hvert fald allerede proklameret, at jeg vil af sted igen, så snart der kommer et andet teaterstykke på Det Lille Teater – og stykket får klart topkarakter fra både mig og min mor!

Kys kys,

I took my 3 year old son to a children’s theater called Det Lille Teater (the small theater) in Copenhagen to see a puppet show called The Happy Lion (based on the book of Louise Fatio). It was a huge success and both my son and I loved it.

Billedkilde: Det Lille Teater samt eget foto

Del på Facebook