Kronprinsesse Mary Besøger CIFFKIDS

I dag var vores smukke Kronprinsesse Mary på besøg på CIFFKIDS messen, hvor hun aflagde visit hos både Hummel og Small Wings.

Jeg undrer mig en smule over, hvorfor hun skulle besøge Hummels stand, da deres stil ikke just er den, man ser repræsenteret hos de små prinser og prinsesser, mens Small Wings til gengæld et mere passende – og alligevel lidt modigt – valg med deres afdæmpede farver og overraskende detaljer.

Men i hvert fald, så havde Christian Stadil fra Hummel (som altid) snakketøjet i orden og fik fastholdt Mary i virkelig lang tid på deres stand – så jeg er ret spændt på at se, om nogle af de royale børn mon tumler rundt i en flyverdragt fra Hummel næste vinter 😉

Mary var som altid blændende smuk – hun har altså en udstråling som  man ikke kan undgå at blive betaget af – hvad enten man er royalist eller ej.
Jeg har været så heldig at møde hende én gang tidligere – faktisk også i forbindelse med min blog – læs mere om det lige her 🙂

På det sidste billede ser du Marys hofdame – Caroline Heering, som også er utrolig smuk og har den mest fantastiske stil, hvilket også tydeligt ses på billedet med det outfit, hun har på.

Ellers har dagen i dag budt på masser af lækkert børnetøj og møder med spændende mennesker. Jeg glæder mig rigtig meget til at vise dig nogle af alle de fantastiske indtryk, jeg har suget til mig de sidste par dage – og håber, at det er interessant, selvom det først bliver til juli/august, at tøjet rammer butikkerne.

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *