Lækkert kig på forårstendenserne for børnetøj

For et stykke tid siden, var Fidusen og jeg inviteret hen til Little Fashion Factory, som er et nystartet PR bureau kun med fokus på børnetøj – et genialt koncept, hvis du spørger mig 😛

Fidusen er tydeligvis særdeles godt opdraget; hun sov nemlig sødt i sin barnevogn under hele besøget, så jeg havde rig mulighed for at kigge på alle de fantastiske sager, der var hængt frem, samt at tale lidt om tendenserne for forårets børnemode.

Jeg fik et kig på Norlie og Ver de Terre, som begge er mærker, jeg elsker og flittigt køber til både Trutten og Fidusen (eller, dvs. Fidusen har stadigt til gode at få sin første flyverdragt, men Trutten har allerede ejet adskillige flyverdragter og regnsæt fra Ver de Terre) – og derudover blev jeg introduceret for We Are Small samt UBANG babblechat, som begge er helt nye mærker for mig, men som bestemt begejstrede mig på hver sin måde.

Her har du fået en lille forsmag på de forskellige lækre sager, jeg fik lov at kigge på – og så får de efterfølgende hver især deres helt egne indlæg – de er nemlig så vidt forskellige, at det næsten vil være synd ikke at gøre det.

Kender du til nogle af mærkerne – og hvad er i så fald dit indtryk af dem?
Det kunne være meget sjovt at høre, inden jeg gennemgår dem nærmere for at se, om det stemmer overens med mine indtryk 😛

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *