Så er det endelig tid til Norlie lagersalg – noget jeg har ventet længe på!
På lagersalget finder du et stort udvalg af Norlies populære strik styles (dragter, kjoler, veste, bukser og trøjer) fra tidligere sæsoner. Der vil også være dragter, kjoler, veste, bukser og trøjer i andre kvaliteter samt jeans, skjorter, strømpebukser, strømper samt kollektionsprøver m.m. ligeledes fra tidligere sæsoner. Alt sammen til piger og drenge i str. 0-12 år.
Tidspunkt: 29/11 kl. 7-19, 30/11 kl. 10-15
Derudover har medlemmer af Børn i Byen adgang den 28/11 kl. 17-20.
Adresse: Dampfærgevej 2, 2100 Østerbro (Pakhus 11).
Derudover er julekalenderstafetten i dag givet videre til søde Manja, som udlodder en stor Wheely Bug efter eget valg. Det vil uden tvivl være den perfekte julegave til et heldigt lille barn, du har kær – så skynd dig at suse over for at deltage 🙂
Del på Facebook
Kender du til priserne? Er det kuppriser eller?
Jeg har faktisk ikke været der før, men skal derhen i morgen tidlig, så derefter kan jeg lige give en update.
Men jeg hørte sidste år, at det nærmere er udsalgspriser end lagersalg – til gengæld er udvalget kæmpestort.
Det ville være fedt 🙂
Hvor er det dog fedt, og så alligevel ikke så fedt.. Vi kommer jo først til KBH. torsdag aften. Lisbeth, du må lige overtale dem til at holde et lille lagersalg fredag;-) Håber du finder nogle skønne ting, de laver altså bare det fineste tøj. Hel og lykke med jagten..
.. Pernille
Hej Pernille,
Nej hvor er det dog dårlig timing!
– og tak skal du have, jeg håber sådan på et par fine strikkede sager til både Trutten og Fidusen (ikke at jeg forventer at kunne nøjes med det 😀 ).
Jeg tror slet ikke jeg ville kunne nøjes med lidt, måske er det ikke så dårlig timing 🙂
Hahaha – det kan der selvfølgelig være noget om 😛
Ih hvor skønt! Så ses vi måske derinde 🙂
Det kunne være rigtig hyggeligt – i så fald må du lige hive fat i mig 😉
Jeg regner med at være der helt fra morgenstunden, så jeg ikke behøver at have børnene med.
Ah, har lige mødregruppemøde først, så det bliver i eftermiddag engang. Glæder mig til at høre hvad du finder!
Hej,
jeg har været der i dag og det er ikke rigtigt at det ikke er super billigt, men man kan godt gøre nogle gode kup. Jeg kan ikke huske alle priserne, men her er nogen af dem
5 par strømpebukser 200 kr
3 stk strik (kjoler, cardigans, dragter) 700 kr (1 stk 300)
3 par bukser 500 kr (1 par koster 200)
Der er pænt stort udvalg, men det kan godt være svært at overskue, da det i hvert fald i dag blev ret hurtigt rodet.
Jeg synes dog helt sikkert at det var besøget værd, men jeg arbejder så også lige ved siden af, så skulle ikke så langt.
der skulle stå at det er rigtigt at det ikke er super billigt 🙂
Hej Mette,
Hvor er det skønt at høre – tusinde tak for din tilbagemelding!
Vi bor også lige i nærheden, så jeg skal helt sikkert forbi i morgen.
Hvad fik du mon købt? 🙂
Uha en masse ting 🙂
Strømpebukser, strikdragter, cardigans og veste, så nu er min datter vist parat til at gå vinteren i møde 🙂
Håber høsten i dag var god?