Lykken er

Når jeg på 8. måned får afbrudt min nattesøvn min. 3 gange om natten, kan det en gang i mellem være meget sundt at huske på alle de små ting i hverdagen, som gør mig glad – og dem er der heldigvis mange af, inkl. min lille natteterrorist 😉

Lykken er:

20111123-202802.jpg

At lave et genialt træk i Wordfeud – og ih hvor er det spil dog vanedannende!

20111123-202814.jpg

At blive vækket fra sin middagslur til hjemmebagt brød og kartoffel/porresuppe af min søde kæreste – mmm.

20111123-202829.jpg

Tykke babykinder, som man slet ikke kan lade være med at kysse igen og igen.

20111123-202841.jpg

Smukke diamantsmykker fra Line&Jo – åh hvor jeg dog elsker dem.

20111123-202855.jpg

Verdens bedste kaffe fra Coffee Collective og lækre cupcakes fra Agnes (det var før Cupcake-skandalen, men jeg er nu ikke sikker på, hvad der er stærkest – min retfærdighedssans eller min lyst til lækre kager 😉 ). Begge dele indtaget i Københavns fine nye Torvehaller i godt selskab med en kær veninde og min søde Fidus.

20111123-202907.jpg

Fremmede menneskers søde gerninger.

Da vi sad i Torvehallerne og hyggede med kaffe, kom der pludselig en sød dame fra Summerbird hen med to flødeboller og sagde, at dem skulle jeg have, fordi min smukke datter havde gjort hende i SÅ godt humør med smil og latter, og at hun aldrig havde set så glad en baby før…

20111123-202919.jpg

Ægte kunst fra min helt egen Trut.

Nu hvor han er blevet børnehavedreng er kvaliteten af hans kunstværker steget en hel del – og den anden dag fik jeg dette smukke maleri, som var malet helt specielt til mig (hvis du ikke helt kan se det, så er det et skib 😀 ).

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

  • årrhh….hvor er det er skønt billede af de fineste babykinder og hvor tegningen nederst dog fin!

    og så vil jeg gerne bytte mand! jep. så er det sagt. først rabarber trifli og nu kartoffelporre suppe MED sprød bacon på toppen og lækkert brød med groft salt…Uhhhmm!!!!!!!!!!!!!

    • Min kæreste kan slet ikke holde til den slags komplimenter – han er slet ikke til at pille ned igen nu.
      Normal plejer jeg at administrere det for ham, så han kun får det i små doser af gangen, men nu så han det uheldigvis selv 😀

  • Jeg vil ha’ det heeeeeeeeeele!! Godt, jeg snart får de tilsvarende øreringe ind af døren, selvom det virker en smule fattigt imod alle de skønne ting, du viser her 😉

    Enig med Louise ang. suppe og trifli! ELSKER din kæreste anretning btw… At nogen bestiller mad udefra til en, er vel også en slags kærlighed.. ahem.

    • Hahaha Fie – det er vel tanken, der tæller? 😀

      Ja det er hyggeligt at han går så meget op i anretning og præsentation – den slags er jeg ikke alt for god til; så der supplerer vi hinanden meget godt, når vi har gæster 😀

  • SKØNNE billeder ….. er tosset med min nieces tykke kinder og min nevøs kunst (sig at Moster ønsker sig et billede i julegave)……og du køber selvfølgelig cupcakes et andet sted 🙂

    • Hvor hyggeligt med en kommentar fra søde hoppemosterlone!

      Dit ønske er hermed givet videre, men Trutten svarede bare hvofffoooooordeeeeet? 😀

  • Skønt indlæg Lisbeth – den kæreste og de søde børn kan du godt være bekendt. Personligt bryder jeg mig dog ikke særlig meget om det første billede, hrmf..

  • Ahh, sikke et rart indlæg. Jeg kan ha svært ved at se det positive, i de natlige vækninger (3-4 amninger hver nat, på 5. måned), men i morgen vil jeg forsøge at se lidt lysere på dagen. Tak for inspirationen 🙂

    • Tro mig Therese; Jeg kender det SÅ god! 😉
      Og ja, det hjælper i hvert fald meget her – specielt en dag som i dag, hvor Trutten og Fidusen holdt en fælles nattefest, der først sluttede kl 4.30 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *