For et godt stykke tid siden (ja faktisk mens Fidusen stadigt var inde i maven), blev jeg bedt om at anbefale mine yndlingslinks indenfor netshopping, inspiration, gode tips osv. og dele dem med læserne i Vi Forældre.
Det er nu blevet til en fin artikel, som er at finde i bladet lige nu i september udgaven.
Når næste nummer er på gaden, skal jeg nok smide hele artiklen online her på bloggen – men indtil da kan du smugkigge lidt på deres hjemmeside lige her 🙂 (hvor Truttens navn faktisk også afsløres – omend jeg stadigt vælger at holde det væk fra bloggen her).
Del på Facebook
Hej Lisbeth. Jeg spottede det for nyligt og synes at det var så hyggeligt, at få sat navn og ansigt på Trutten (så nu behøver jeg kun at være nysgerrig omkring Fidusens navn ;). Glæder mig til at se hele artiklen.
Ja det der med navne spekulerer jeg også altid ret meget på ved de bloggere, som holder det skjult 😀
Hvadfornoget? HEDDER han ikke Trutten?! 😀
Hahaha – faktisk er jeg indtil flere gange blevet spurgt, når jeg har haft møder omkring bloggen, om han virkelig hedder Trutten 😀
Ja, det er helt skørt at få sat navn på, når man er vant til Trutten. Men sikke et fint navn, han har, det er også et af mine favoritter 🙂
Tak – vi er også SÅ glade for det – og det passer perfekt til ham 🙂