Mini Rodini som kunst

Mini Rodini er kendt for deres eksklusive børnetøj med fantastiske fine prints og finurlige små detaljer.

Kvinden bag mærket – Cassandra Rhodin – er en svensk illustrator, som både har arbejdet for H&M samt Urban Outfitters – og hendes værker er nu til salg, så man kan få hendes skønne illustrationer hjem til børneværelset – eller andre dele af boligen, for de er nemlig fantastisk smukke.

Priserne på de viste ligger på ca. 1100 – 1400 kr, og hvert motiv er trykt i 400 eksemplarer som alle er signerede.
Jeg må indrømme, at jeg faktisk er farligt fristet men ikke helt kan beslutte mig for, hvilket – eller hvilke, det i så fald skal være.

Er de ikke bare fantastiske – og hvilken ville du mon vælge?

Jeg har længe ledt efter noget fint til væggene i vores lejlighed. Det er én af de der nybyggede lejlighed med store glaspartier og kolde, hvide vægge – så vi mangler lidt personlighed og liv herhjemme – og jeg er ganske sikker på, at disse fine illustrationer vil passe helt perfekt ind.

Du kan finde dem hos svenske Wonderwall, som heldigvis også sender til Danmark 😉

Billedkilde: Wonderwall // Cassandra Rhodin

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *