I dag får du et gæsteblogindlæg fra Superheltemors Bekendelser.
Superheltemor har den mest fantastiske blog, hvor jeg ofte sidder og griner højt for mig selv, når jeg læser om hendes oplevelser som mor til hele 4 Superpiger, som har hver deres helt egen (og meget bestemte) personlighed. Hun er fantastisk velformuleret og udleverer sig selv gang på gang til stor glæde og morskab for alle vi læsere 🙂
“kan man være fashionabel midt i amning, bleskift og en grædende baby?” er undertitlen på Lisbeths fine blog her.
Mit personlige svar til det spørgsmål, må umiddelbart være nej – men jeg er så heller ikke fashionabel selv uden grædende babyer på mig, og kan kun se lidt måbende og semimisundeligt på billederne af Lisbeth i smart tøj, og hendes yndige baby i tøj der er rent og matcher.
Stor respekt!
Altså – jeg ved hvad jeg kan lide af tøj, og vil hellere eje nogle få dyre kjoler, end et skab fuld af billige tshirts, men fashionabel er jeg vist ikke ligefrem.
Og jeg får nervøse tics ved tanken om at købe sko…
Jeg har 4 piger i alderen 1 -9 år, med egen mening om hvad der er smart eller ej.
Den 1 årige kan godt lide et bestemt strutskørt, som hun kan svinge med, og er svært glad for at placere tøj oven på sit eget hoved: sokker, trøjer, hatte – eller som her på fotoet: storesøsters snavsede underhylere.
Den 4 årige er til pastelfarver, rædselsfulde hello kitty og petshop print, og godt med glimmer.
Den 6 årige er til sportstøj eller stramme bukser, i sort eller hvidt, og den 9 årige er gladest i fars aflagte tshirts med heavy metal prints, og gamacher.
Vi voksne har følgende regler for hvad børnene må tage på af tøj, og derudover må de selv vælge:
1): festtøj, badetøj og udklædningstøj hører til ved særlige lejligheder, ikke hverdag i børnehaven
2): det skal passe til årstiden, dvs køligt sommer og varmt vinter
Ellers har de haft frit slag, og har med ildhu stylet sig selv fra de var ca 2 år.
Jeg siger ikke at de klæder sig diskret, at man ikke får ondt i øjnene af mønstermix, eller at de umiddelbart ligner nogen med en stylistkarriere foran sig – men vi slipper for en masse skænderier.
Den fedeste fornærmelse jeg nogensinde har modtaget, fik jeg af en dengang næsten 3 årig ældstepige, en dag hvor hun ville have en langærmet velourkjole på en varm sommerdag.
Skumlende sad hun i sin sommerkjole og nidstirrede mig, og til sidst sagde hun syrligt:”tillykke Mor!”
Mig:”med hvad?”
Sur 3 årig:” vi har BEGGE to grimt tøj på i dag!”
Uh, er glad for at have taget en beslutning om ikke at diskutere tøjvalg med det barn, når hun allerede så tidligt kunne udslynge gode fornærmelser…
Hendes yngre søster, der nu er 6, har også altid haft sin helt egne overlegne stil, som man kan se på det her foto, fra da hun var ca 2½ år.
Her har hun næsten udelukkende valgt at iklæde sig mærkevarer, for et mere helstøbt look, men har stylet det, med sin egen stilsikre fornemmelse for mønstre og farvesammensætninger. Bemærk venligst detaljer som: hjemmesko/gummistøvle kombien, og det chikke i at have noget oversized: her storesøsters jakke, til noget undersized: her lillesøsters hue.
Hahaha!
Ja, man hører altid sandheden fra børn og fulde folk;-) Efter jeg havde født og kom glad hjem med baby i armene, mødte jeg min 6-årige underbro, der forundret spørger mig: “Hvorfor er du stadig gravid? Min mor sagde du havde født?”….hmf….