Mit bedste udsalgskøb

Mit bedste udsalgskøb i denne sæson er uden tvivl denne hæklede kjole fra Topshop.

Jeg har jævnligt kigget på den, men til £45, var der alligevel andre ting, jeg hellere ville prioritere.

Her under udsalget blev den imidlertid sat ned til sølle £15 – så jeg var lynhurtig til at putte den i kurven og trykke KØB – og jeg blev på ingen måde skuffet over kvaliteten.

Den er lækker i strikken, dejlig tung – og så har den en perfekt pasform.

Den blev indviet her i weekenden til min søde svigermoders 60 års fødselsdag. Eftersom vejret mere minder om efterår end sommer, og festen skulle holdes på et skib, så blev jeg desværre nødt til at smide et par bukser under kjolen – ellers har jeg nu tænkt mig at bruge den med bare ben 🙂

Hvis du synes, der er lidt stille på bloggen i disse dage, så skyldes det, at Truttens vuggestue holder ferielukket (næste år må Københavns kommune gerne tjekke vejrudsigten, inden de sådan lukker institutionerne), og når vejret ikke just indbyder til lange gåturer og besøg på legepladsen, så er der nok at se til med at holde styr på både Trut og Fidus her i hjemmet.

Men fortvivl ikke – jeg vender tilbage allerede i morgen med en fantastisk konkurrence 😉

Kjole og bukser: Topshop -.- Sandaler: Lanvin -.- Bælte: H&M

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *