Udsalget i de online butikker for sommeren 2011 er allerede godt i gang – og selvom jeg har en lille baby på armen, så har det (desværre) ikke forhindret mig i at surfe rundt og finde de mest fantastiske fine ting, som jeg allerede nu føler, jeg har meget svært ved at leve uden (jeg mener; hvordan har jeg overhovedet klaret tilværelsen indtil nu uden et par pudderfarvede silkeshorts med sløjfe? 😉 ).
De omtalte shorts er fra Malene Birger og findes hos Musthaves.dk til 649 kr – det er halv pris – jeg forestiller mig at style dem med en helt enkelt t-shirt for et casual look – og så kan man nemt smide en fin blazer over, hvis man skal ud senere.
Den smukke, smukke bluse er fra Raoul og fåes hos Triercopenhagen.com til 1260 kr efter 30% rabat. Jeg er helt forelsket i det smukke mønster, og altså; den ER jo ammevenlig med alle de knapper 😉
Kan man mon være forelsket i en frakke? Det er i hvert fald meget tæt på for mit vedkommende. I søndags var jeg til grillhygge og presale i Triercopenhagen’s showroom, hvor jeg kunne se frakken live – og den er helt og aldeles fantastisk både i snit, materiale og den måde, den så smukt falder på. Den fåes som sagt hos Triercopenhagen.com til ca. 2300 med en rabat på 30%.
De sorte bukser er fra Rützou og findes også hos Musthaves.dk 449 kr – det er 50% rabat. Jeg er alt for dårlig til at prioritere bukser, når jeg køber ind til min garderobe – jeg synes nok ganske enkelt, det er lidt sjovere med sko, kjoler og fine bluser 😉 – men disse ser fantastiske ud.
Sidst men ikke mindst er der den fine plisserede nederdel. Det er den første plisserede nederdel, der ikke bringer frygtelige minder frem om nogen, jeg vist en gang ejede i de grumme 90’ere – denne er nemlig fin og smuk – og så kan jeg sagtens se den med en helt enkelt t-shirt over i de finere silkebluser og med en smuk pussybow skjorte, hvis stilen skal køres helt ud. Den er også fra Raoul og fåes hos Triercopenhagen.com til 980 kr efter 30% rabat.
Generelt har jeg lagt mig lidt mere til rette på en lidt finere, feminin og mindre rå stil – og det passer mig rigtig, rigtig godt -så længe jeg bare husker at bryde det lidt med accessories, så det hele ikke bliver alt for pænt og nydeligt.
Del på Facebook
Der er intet som udsalg – jeg kæmper en seriøs kamp med min ivrige dankort-arm hver eneste dag i øjeblikket!
/Sofie fra http://www.etfashionfund.com
Jeg orker det faktisk normalt ikke – men nu oven på en graviditet trænger jeg til at få fornyet min garderobe, så jeg har fået lavet nogle fine køb indtil videre 🙂