Iversen Ranglen er en økologisk rangle fra Vejle Ranglefabrik – og ifølge kloge hoveder samt de trendy damer i min mødregruppe her på Østerbro – så er den det ypperste, man kan byde sin baby, når det kommer til legetøj. Så hos dem har den stået øverst på ønskesedlen til både dåbsgave og barselsgave.
Har du læst med på bloggen længe, så vil du måske nok kunne huske, at jeg i sin tid lovpriste Skwish ranglen, som Trutten elskede at lege med. Den har jeg naturligvis også fundet frem til Fidusen – men nu kan Fidusen nu også få lov at afprøve, om Iversen ranglen virkelig ER så fantastisk, som den er udråbt til at være.
Ifølge mit umiddelbare indtryk, så er den fantastisk lækkert forarbejdet – håndtaget ser håndsnittet ud, træet er skønt og blødt at røre ved, perlerne er dejligt farvestrålende – ja lækkerhedsfaktoren er i hvert fald i top.
Fidusen er jo ikke meget mere end to måneder, så hun er endnu ikke stor nok til at få det optimale ud af en rangle – men hun formår alligevel at holde om den og få den ført op til munden, så hun kan gumle lidt på perlerne – skaftet er nemlig så tilpas tyndt, at hendes små babyhænder sagtens kan holde om den.
Så indtil videre får den topkarakter her fra. Du kan købe den online direkte hos Iversen selv lige her.
Hvis du skal ud at finde en barselsgave eller dåbsgave, så vil den i min bog også være helt perfekt – netop fordi den er så tilpas designagtig i sit udseende, så den ikke bare er et masseproduceret legetøj fra BR.
Del på Facebook
Hej søde Lisbeth.
Har du set at de fine musesko er blevet sat ned til 280kr på Kids of Luxury? Synes bestemt hun skal have et par, så hun kan blive indlemmet i musefuttebanden med Manjas lille C, Guldlogs Pave og min lillepige, der tripper utålmodigt rundt i maven på mig 🙂
Men Fie altså – hun ER da allerede med i banden 😀
Fidusens søde Mormor har købt dem til hende (desværre til fuld pris) – og nu har jeg også netop købt kaninen, så Fidusen ikke føler sig helt udenfor 😀
Haha, vidunderligt! Det ville ikke være det samme uden hende 🙂
Jeg købte også skoene til fuld pris (..) Men herregud, jeg havde også sukket over dem siden før jeg blev gravid.
Jeg har også drømt om dem siden Trutten var spæd – men man er vel jyde 😀
Det er en flot rangle, men jeg syntes at børn når de skal have
legetøj som en rangle ikke skal indeholde mulighed for kvælning, ikke at denne rangle indeholder dette, men den ser ikke ligefrem ud til at være godkendt af alle de rette test, der skal til for at børn kan lege med den. Det jeg hentyder til er selveste hvordan ranglen er bundet med perlerne, de ser ikke ud fra billedet til at kunde holde at børn bider i dem, har nogle af jer prøvet ranglen !
Jeg har testet ranglen, inden jeg gav den til Fidusen – og perlerne kan bestemt ikke ryge af.
Derudover er den CE-mærket – http://www.ds.dk/da-DK/Omraader/CEMaerkning/Sider/default.aspx – så du kan roligt stole på, at den er godkendt og har gennemgået de rette tests forud for dette.
jeg har tilladt mig at fjerne dine links i din kommentar, da jeg helst ikke ser mit kommentarfelt brugt til reklame for egne netbutikker – såfremt du ønsker at reklamere på bloggen i den ene eller anden form, er du altid velkommen til at sende mig en mail 🙂
Venligst,
Lisbeth